Vigga er fyldt tre år og det betyder, at hun er ved at være en dyr dame. Nu kan hun nemlig ikke længere komme gratis ind til diverse seværdigheder. Ea og jeg har siden hun blev født – og egentligt og før – haft årskort til København ZOO og det har jo været dejlig belejligt, at Vigga kunne komme med ind på dem. Det kan hun så ikke længere. Et årskort til ZOO koster 275 kroner.

Helt tilfældigt lagde en af mine Facebookvenner så et link ud til WWF’s Pandaclub. Hvis man melder barnet ind får de tilsendt fire Pandaclub magasiner og får gratis indgang til bl.a. København ZOO, Knuthenborg, Ree park, Planetariet Randers regnskov, Skandinavisk dyrepark og et par andre steder. Der er også nogle særlige events man kan deltage gratis i, men det ved jeg ikke helt hvad går ud på.
Summa summarum er at dette medlemsskab blot koster 250 kroner årligt og, at man får meget mere for pengene. Det er da lækkert. For god ordens skyld, så er dette ikke på nogen måde et sponsoreret indlæg – blot et lille torsdags-tip.

Pandaclub

For et par uger tilbage fyldte min søde kone år. Hele 28 år for at være præcis, så de 30 nærmer sig med hastige skridt. Jeg kan godt tillade mig, at “mobbe” hende lidt eftersom der stadig er små fire år til at jeg selv fylder rundt.

Nå men… Jeg ved ikke om nogen har gættet det, men det er altså mig der står i køkkenet herhjemme. Det sker da også at Ea gør, men når hun så gør så spørger hun alligevel ind til hver lille detalje; “hvordan skal de her skæres”, “har jeg rørt det her nok”, “kom lige ud og se det her” og jeg skal komme efter dig. Jeg behøver vel ikke, at sige at det er meget lettere at gøre det selv? 😉

Til hendes fødselsdag ønskede hun sig en cheesecake. Jeg er ikke selv fan af den såkaldte ostekage og var derfor lidt skeptisk. Særligt fordi jeg synes, at den så lidt indviklet ud. Jeg er temmelig perfektionistisk i et køkken og, hvis noget går galt bliver jeg skide sur. Derfor forsøger jeg at holde mig væk fra ting ting som let kan gå galt. Men jeg ville jo også gerne glæde min søde kone, så cheesecake med brombær blev det.

Jeg fandt en opskrift på en tilfældig blog lige her og fulgte mere eller mindre opskriften til punkt og prikke. Bortset fra at jeg brugte brombær i stedet for solbær. Kunne simpelthen ikke støve solbær op nogle steder. Ikke engang på frost.
Til min store overraskelse var den umådelet let at lave. Som i virkelig, virkelig let. Plus det er sådan ca. en milliard gange billigere at lave den selv end at købe et stykke på den lokale café. Så hvis i elsker cheesecake så kast jer ud i det.

Cheesecake med brombær

Vigga er jo blevet de famøse 3 år. Et år hvor der forventes meget af et barn. De skal starte i børnehave, smide bleen, lære at køre på cykel, droppe, blive tæt på 100% selvhjulpne OG stoppe med at bruge sut. Det er sgu hårdt at være 3 år.

Vi er nået til sutten. Eller vi er nået til tankerne omkring sutten. Hvis man følger med på instagram, så har den skarpe følger nok opdaget at hun har haft brugt sin sut meget. Den har været en kæmpe tryghed for hende. Hun er – heldigvis – selv begyndt at nedtrappe forbruget. Hun gider den ikke længere når hun ikke har behov for den. Det vil sige at hun hun efterspørger den når hun er træt. Og det synes jeg faktisk er okay. Hun sover også stadig med den, men hun sover ikke til middag længere – dermed ryger der også et par timers forbrug dagligt.

For at være ærlig, så synes jeg det er noget f****** l***** p** at jeg skal tage den fra hende. Det er FORFÆRDELIGT! Hun har brug for den og jeg har brug for ikke, at være mean mommy! Men jeg kan godt se, at hun har suttebid. Hun skal smide sutten inden for 4 måneder og jeg er bare slet ikke klar og det tror jeg heller ikke hun er. Vi er begyndt at tale med hende om det, men hun forstår jo ikke hvorfor hun ikke må have den længere og det gør jeg på mange punkter heller ikke – andet end lige skæve tænder.
Jeg har forsøgt at finde nogle bøger om at droppe sutten og har reserveret dem på biblioteket. Vi har talt om suttetræet og om at sende sutterne til julemanden. Jeg har fortalt, at man får en gave – men hun er fuldstændig ligeglad og det kan jeg godt forstå. Jeg ville sgu heller ikke lade nogen tage mit mest dyrebare fra mig for en gave eller en tur til at suttetræ. Klogt barn jeg har mig.

Indenfor et par måneder skal sutten jo nok væk. Jeg forudser mange tårer både fra Vigga, men også fra mig. Men jeg er nødt til at prøve, at nå til et sted hvor jeg er klar til det. Så går det nok meget lettere. Jeg vil dog rigtig gerne høre erfaringer omkring suttestop? Både gode og dårlige historier, dos og don’ts.

Suttestop

Jeg har forelsket mig i striber fra Little Pieces. Little Pieces er ikke et mærke, som jeg har givet meget opmærksomhed her på bloggen, men de laver faktisk mange fine ting. Og endda til okay priser. Vigga har haft lidt derfra og vores erfaringer er indtil videre positive. Jeg mener at deres mindre størrelse er en 104, så det er et mærke til lidt større børn.
Men tilbage til kjolen. Jeg fandt den hos stylepit – ved faktisk ikke hvilke fysiske butikker der sælger Little Pieces – men den kan i hvert fald findes her.

Striber fra Little Pieces

 

 

– Indlægget indholder affiliate-links –

Bloggen handler sjældent om mig – for det er bare så meget lettere, at skrive om alle andre. Jeg har ingen idé om, hvilket billede at i læsere har af mig. Forhåbentligt et positivt, men måske slet ikke et tydeligt?

Jeg er nok ikke den typiske mor-blogger. Jeg kan i hvert fald godt føle mig meget anderledes og nærmest lidt freak-agtig i selskab med de andre. Jeg tror jeg har nævnt dette før, men jeg er et meget nede-på-jorden-menneske. Jeg er den stille type, hvis jeg ikke er i trygt selskab. Jeg er realist til fingerspidserne, men alligevel er jeg en drømmer. Jeg spiller Lotto hver uge – for man ved jo aldrig. Jeg drømmer egentlig ikke om penge, men om lykke. Jeg vil lave noget jeg elsker – livet er for kort til andet.

Jeg interesserer mig hverken for make-up, hårfarve eller neglelak og bliver faktisk trist over, at så mange kvinder føler de har behov for det. Særligt unge piger. Jeg ville blive mega trist over, at Vigga skulle føle sig grim uden en masse kunstigt lort.
Jeg er ligeglad med damemode og ved intet om det. Jeg har ikke haft kjole på siden jeg var 7 år og jeg tror faktisk ikke, at det kommer til at ske igen. Det meste af min garderobe kommer nok fra forretninger der sælger det man kalder streetwear. Jeg ville bare kalde det afslappet og det jeg har lyst til at gå i.

Jeg er på ingen måde en tøsse-tøs. På i-n-g-e-n måde. Jeg ser dog heller ikke mig selv som maskulin – så har vi det på den rene .

Min største passion i livet er min datter. Min fornemmeste opgave er, at give hende en god barndom med gode værdier og oplevelser hun altid vil have i sin “rygsæk”. Det er faktisk noget jeg tænker rigtig meget over. Ea og Vigga er langt vigtigere for mig end karriere. Jeg er klart familiemenneske først og karrieremenneske som nr. 100.

Jeg ser mig selv som et empatisk menneske. Jeg er dog ikke typen, som man skal forvente at få medlidenhed hos. Det lyder lidt hårdt, men jeg tror det er sandheden. Jeg er ikke den der “hvor er det bare synd for dig” type, som græder i kor med andre. Jeg er dog en god lytter. Ea ville muligvis argumenter imod sidste udsagn, men det synes jeg altså selv jeg er 😉

Jeg er blogger, men det er sjældent noget jeg taler om med min omgangskreds. Jeg læser andre blogs, men følger stort set ingen fast. Dem jeg læser mest er Denormale.dk og Babydutten.dk. Først nævnte fordi de bare er så “normale”. En helt nede på jorden blog, hvilket bare stemmer virkelig godt overens med den person jeg selv er. Ingen store følelsesmæssige udsvingninger jeg ikke ved, hvordan jeg skal reagere på og ingen aber i træ. Bare skønne børn og en masse familietid.
Babydutten læser jeg fordi jeg kender Michelle. Det er nemt og lidt sjovere at læse blogs når man kender folk. Kender i selv det?

Det er faktisk ret mærkeligt, at sidde her og skrive om sig selv. Men på en måde også sjovt. Får da reflekteret lidt over mig selv. Jeg ved ikke om det er værd at nævne, men jeg er svært glad for at spille Playstation. Faktisk stod jeg, som eneste kvinde, i kø ved midnat i Fona for at få fat i GTA V. Lidt pinlig fact men det er altså sandt.

Min far er kurder fra Tyrkiet og jeg er på mange måder vokset op i et meget muslimsk miljø. True story. Omend jeg er et meget mangfoldigt, åbent menneske så kan jeg godt bære præg af nogle meget gammeldags holdninger og værdier.
Hvordan stemmer homoseksualitet og Tyrkisk baggrund overens? Jamen det gør det i store træk heller ikke. Jeg har dog altid været min fars pige og det hjælper nok lidt på det. Vi havde dog en uoverensstemmelse i nogle år. Den er dog slut nu.

Det var grænseoverskridende mange ting om mig selv. Men jeg kan jo ikke sidde og udlevere mit barn på nettet og aldrig mig selv. Her har i et lille indblik i min person.