Forleden dag var Vigga, Ea og jeg selv i bibliotekshuset for at se teater. Det var ikke noget jeg havde de vildt forventninger til, men jeg glædede mig på Viggas vegne. Vi havde bestilt billetter igennem et katalog, som Ea havde taget nede på biblioteket. Teaterstykket hed “åbent hus”.

Stykket er en historie om Ragnhild, som tænker tilbage til sin fødselsdag, hvor hendes tøjhund Hunni bliver væk. Hun er dukken Hans leder efter ham i hele huset. For hvert rum hun åbner bliver man suget ind i et nyt univers af farver, lege, musik og fantasi. Jeg må sige, at det var fantastisk. Jeg havde slet ikke regnet med, at det var så godt og jeg blev selv meget opslugt af det.

Jeg har kigget lidt rundt omkring på nettet og jeg kan desværre ikke finde nogle kommende forstillinger. Så, hvis i skulle falde over en forstilling på et tidspunkt, så giv endelig lyd og und jer selv, og særligt jeres unger, at tage ind og se det! Stykket anbefales fra 1,5 – 4 år.

Åbent hus

Åbent hus

Åbent hus

I dag har vi været en tur i Knuthenborg park. Jeg har skrevet om parken flere gange før og om det helt særlige forhold, både jeg selv og min familie har til stedet. Jeg er kommet der siden jeg var helt lille og det er en fornøjelse, at kunne tage derned og vise mit egen datter det sted jeg selv holdt meget af som barn.

Vi kørte derned sammen med, mine bedsteforældre, Viggas oldeforældre. De kender parken som deres egen bukselomme og al historien omkring stedet. Det er også min mormor og morfar, som tog mig med derned da jeg var barn. Selvom vi har været der et utal af gange, så har vi aldrig været dernede her i efteråret. Efteråret gjorde dog ikke parken mindre smuk og det var en fryd, at se alle de gule og røde blade på træerne. Vi har også været så heldige, at vi har haft en regnfri dag med en okay temperatur. En tur i Knuthenborg park kræver egentlig ikke specielt godt vejr, men tørvejr er dejligt.

I morgen er parkens sidste åbningsdag i år, og vi kommer derfor ikke derned mere i år. Men vi skal helt sikkert derned igen næste år. For hver gang Vigga besøger parken oplever hun noget nyt og hun oplever også tingene på en anden måde, da hun jo hele tiden udvikler sig.

Hun var lidt træt i dag, da hun har været godt forkølet de sidste par dage. Hun er heller ikke vant til, at køre i bil og så er det jo en laaaaang tur. Men hun tog det hele i stiv arm og har virkelig fået nogle gode oplevelser med hjem. De helt store favoritter er abebussen, tigerne og selvfølgelig deres skønne, skønne legeplads. Hun var dog pænt skuffet over, at der ikke var der ikke var nogle leoparder, hehe.

Knuthenborg park i efterårsferien Knuthenborg park i efterårsferien Knuthenborg park i efterårsferien Knuthenborg park i efterårsferien Knuthenborg park i efterårsferien Knuthenborg park i efterårsferien

 

Forleden dag tog Vigga og jeg en tur ud i Fields for, at se DRs “Fjernsyn for dig” udstilling. Jeg tog mest derud med hende fordi, at man kan se Bamses hus og tænkte det ville være meget sjovt. Det var da også okay, men ellers var det nu ikke noget at råbe hurra for. Men så fik vi da set det. Vigga kunne dog ikke forstå, hvor Bamse var henne.

Vigga er meget sjældent med ude og shoppe og det kan tælles på en hånd, hvor mange gange hun har opholdt sig i sig i et storcenter. Hun keder sig alt for meget og når Vigga keder sig, så laver hun alt for meget ballade 😉 Men nu, hvor vi alligevel var i Fields så måtte vi da lige en tur i den Toys’r’us og have os en frozen yogurt. Så fik vi da en lille tur ud af det.

Udstillingen i Fields forsætter forresten indtil søndag, hvis nogen skulle være interesset.

I dag så vi et børneteater stykke, som var FANTASTISK. Men det må jeg skrive mere om en anden dag.

Fjernsyn for dig Fjernsyn for dig Fjernsyn for dig Fjernsyn for dig

Vigga har fået skønne sko fra Bundgaard. Det er hendes første Bundgaard sko og jeg er positivt overrasket. Dengang vi skulle finde Viggas første sko, prøvede vi 10.000 på hende. Ej måske ikke ligefrem men tæt på. Vi prøvede i hvert fald mange. Vi fandt kun ét par fru. fede-fod kunne passe og siden da har vi holdt os til det mærke. Jeg er meget den type, som ikke skifter noget der virker ud. Det er både godt og ondt. I dette tilfælde ikke helt godt.

I foråret søgte jeg desperat efter en sko med høj kant til Vigga, i vores faste mærke. Desværre måtte jeg opgive. Viggas er et stort barn, med store fødder og passer ikke længere de såkaldte prewalkers. Men jeg syntes stadig, at hun havde brug for støtten – og stadig har. Men som skrevet – jeg skifter ikke noget ud som virker – og jeg kiggede derfor slet ikke på andre mærker. Det burde jeg have gjort. Vigga passer nemlig også Bundgaard temmelig godt.

Modellen på nedanstående billede hedder “Kean”. Den er forholdsvis bred og passer fint til Viggas høje vrist. Derudover er snuden betrukket med et stykke beskyttende sål og man undgår derfor slidtage. Tror de fleste kan genkende det med, at snuden er slidt efter 10 minutter på legepladsen. Det kan vi i hvert fald.

Vigga har brugt denne sko non-stop den sidste måneds tid og den holder bare. Hun har haft dem på i børnehave hver dag og der er ikke det mindste slid at se på dem. Vigtigst af alt går går hun rigtig godt i dem og de er lette at få af og på.

I forbindelse med Bundgaards 110 års fødselsdag var vi inviteret til et event, hvor ungerne fik målt deres fødder og hvor man kunne få den rette vejledning i forhold til model og størrelse. Desværre kunne de berette om, at skoen er ok men den burde egentlig have været lidt bredere til Vigga. Normalt køber jeg aldrig sko over nettet og går altid i butik for kyndig vejledning og dette bekræftede mig blot i, hvor vigtigt det er. For jeg kan seriøst ikke se, at den ikke er bred nok og det er vigtigt for mig, at Vigga får det rette fodtøj. Det er sådan set vigtigt for alle.

Hvis vi lige ser bort fra, at skoen ikke er helt optimal så er vi virkelig glade for dem. Jeg har helt klart fået mod på at prøve Bundgaard igen. Behøver jeg forresten fortælle, at Vigga knus-elsker og er mega stolt af hendes sølv sko? Tøj har ikke hendes aller største interesse, men sko er en anden sag.

Hvad er jeres yndlings skomærker?

Sko fra Bundgaard

“Mig ikke i børnehave idag” – det er det første Vigga siger når hun vågner om morgenen. Det er hårdt. Endnu hårdere er det, at jo mere hun ikke vil i børnehave, jo mere vigtigt er det at hun kommer afsted. Præcis hvorfor det er så svært for hende, at vende sig til børnehavelivet ved jeg ikke. Jeg tror det har noget med voksenkontakten at gøre. Hendes vuggestuepædagoger var meget igangsættende og nærværende og i børnehaven er der vidst lidt mere fri leg. Det trives hun tydeligvis ikke med. Det virker heller ikke til, at de andre børn interesserer hende synderligt meget, men det kommer forhåbentlig med tiden.

Det er svært for hende. Og det er svært for, os som forældre, at aflevere en grædende pige hver dag. Det kan godt være hun stopper umiddelbart efter vi har forladt hende, men det er stadig pisse hårdt. Jeg føler heller ikke jeg kender personalet ordentlig endnu, så jeg er også lidt lost i forhold til, hvad jeg efterlader hende til.

Men for at gøre ondt værre så opdager jeg, helt tilfældigt, at hele børnehaven skal omstruktureres. Derfor skal to ud af tre personaler på Vigga stue skifte stue og tp nye kommer ind. Nu er jeg godt klar over, at Vigga ikke er det eneste barn i børnehaven, men fuck hvor er det bare ikke hvad hun har brug for lige nu. Specielt den ene af de to personaler har hun et rigtig godt forhold til og det er bare rigtig ærgerligt, at det nu bliver taget fra hende.

Nok brok og tankemylder om børnehavelivet. Vi vender os forhåbentlig snart til det. Men starter så forfra med nyt personale efter ferien. Ironisk hurraaa.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA