Copenhagen pride parade 2014

Jeg var til min første pride parade som 17-årig. Det var en temmelig vild og samtidig skør oplevelse. På daværende tidspunkt var jeg sprunget ud, men min far vidste absolut ingen ting. Så husker også jeg var temmelig paranoid – for tænk nu, hvis jeg skulle møde ham eller et familiemedlem. Det var egentlig ret latterligt at jeg brugte så meget energi på det, for chancen var virkelig minimal. Haha. Men sådan var det nu engang…

Jeg har været til stort set alle parader herefter og de fleste sammen med Ea. Dengang handlede det mest om at have det sjovt, feste og drikke. Nu handler det om noget HELT andet..

Hvert år siden Vigga blev født har vi været til Copenhagen pride som familie. Regnbuefamilie. Vi går sammen med de andre regnbuefamilier og det er ret hyggeligt. Man får jo ikke talt sammen pga. støjen og der er generelt bare mange andre ting at koncentrere sig om. Men jeg synes klart at man kan føle en eller anden form for samhørighed og det kan jeg rigtig godt lide.
Vi går med som familie for, at være med til at synliggøre både homomiljøet, mangfoldigheden og os som regnbuefamilie. Noget af det som jeg allerbedst kan lide ved priden er at den skildrer hvor forskellige vi allesammen er.
Derudover er det vigtigt for os, at Vigga kan se at der er mange andre børn, som har en familie der ikke består af far og mor. Det er ikke noget hun er specielt bevidst om på nuværende tidspunkt, men det bliver hun. Og så er det også en smadder sjov oplevelse for hende.

Til priden i år hyggede hun sig virkelig. I starten var hun lidt stille og skulle lige vende sig til alle de mange indtryk. Vi havde vores Christiania cykel med. Både fordi at hun ikke kan gå så langt, men også fordi at hun sidder lidt afskærmet i den. Så kan man lige komme derop og slappe lidt af.

Børnene får temmelig meget opmærksomhed til priden. Der kommer mange som vil tage billeder, folk råber og vinker fra både gade og vinduer og nogen kommer endda lige og nusser en kind eller lignende. Jeg tænker at det godt kan være en lidt overvældende oplevelse, men Vigga soler sig i opmærksomheden. Det er så sjovt at være vidne til. Vigga kom bare dansende, med armene over hovedet og en ballon i hånden. Hun vinkede op til folk i vinduerne og havde sig bare en fest. Hun er verdens dejligste regnbuebarn! Vi har sgu gjort det godt Ea og jeg! 🙂

I kan læse om vores tidligere pride år her og her.

I må forresten undskylde billedekvaliteten. Vi fik slet ikke taget nogle billeder med vores kamera og har derfor kun mobil-billeder, som jeg har hapset fra Ea og hendes lillesøster.

Copenhagen pride

Copenhagen pride Copenhagen pride

 

Copenhagen pride

Leander taburetsæt

For et par måneder siden, skiftede vi Viggas bord/stolesæt ud med et lækkert Leander Taburetsæt. Hun var vokset fra det gamle og skulle derfor have et nyt. Jeg oplevede egentlig at det var lidt en jungle og, at meget få producenter havde tænkt over at børn skal sidde hensigtsmæssigt, også når de leger. Men så faldt jeg over taburetsættet fra Leander.

De to taburetter har en vippefunktion. Derfor bliver Viggas sanser stimuleret det sekund hun sætter sig op på en. Hun sidder og vipper forsigtigt frem og tilbage samtidig med at hun fx sidder og tegner. Det giver hende en rigtig god siddestilling samtidig med at hun får dækket hendes stimulans behov.
Nu går Vigga jo ikke specielt meget op i disse detaljer og ergonomi. Men de første uger viste hun taburetsættet frem til alle for de skulle jo se at stolene kunne “gynge”. Hun sætter sig ofte på en taburet bare for lige at vippe frem og tilbage et par gange og så afsted igen. Det er tilsyneladende skide skægt 🙂

leander taburetsæt leander taburetsæt

Når jeg læser ting som ergonomi og specielt sansestimulation, så glædes mit moderhjerte. Jeg tror at de fleste med et præmaturt barn har hørt ordet “sansestimulation” blive gentaget igen og igen. For når et barn er født for tidligt kan deres taktile sans (berøringssansen) godt være understimuleret. Vigga har ikke været så hårdt ramt, som jeg kender til at andre har været. Men hun har været ramt. Hun spæd kunne hun ikke sove med mindre hun var svøbt eller hoppede op og ned i slyngevuggen. Hun var omkring 2 år før man kunne ae og nusse hende uden hun viste ubehag og hun har generelt bare altid haft et behov for, at vi har hjulpet hende med at kunne mærke sig selv. Det er blevet meget bedre nu, men jeg synes også at vi har gjort en stor indsats i forhold til det. Selvom vi næsten ikke mærker til det længere, så betyder det ikke vi er holdt op med at tænke over det.
Derfor bliver både Ea og jeg glade når vi falder over fx børnemøbler, hvor der er tænkt så meget over tingene.

leander taburetsæt

Men nok om det. Taburetsættet har et skønt og meget enkelt design. Det er egentlig ret heldig, for havde det været grimt havde jeg købt det alligevel. Blot på grund af alt det ovenstående jeg har skrevet. Det vægter, for mig, langt højrere.

Hvis jeg skal nævne en ting ved taburetsættet, som jeg er mindre glad for, så er det at Ea og jeg ikke kan sidde på taburetterne (haha!)! Jeg plejer dog at vende den lodret, så hjælper det lidt 😉 Men generelt er vi virkelig glade for det og går i rundt og leder efter et nyt sæt til børneværelset, så har dette min varmeste anbefaling.

leander taburetsæt leander taburetsæt
S
e mere på Leanders egen side her.