Gammel dame fanget i ung krop

Det er gået op for at jeg er en gammel dame, fanget i en ung krop. Faktisk en gammel, gnaven dame… Jeg kan nævne et par ting…

  • Jeg væmmes over top listen på Spotify og får det fysisk dårligt når jeg hører sange som “twerk it like Miley”.
  • Jeg har skiftet Paradise hotel ud med antik og bageprogrammer på DR1. Det andet er simpelthen for pinligt at se på.
  • Jeg bruger vendingen “i mine unge dage” alt for ofte og til manges undren 😉
  • Jeg bliver irriteret over stort set alle mennesker. Jeg er åbenbart blevet perfekt her på mine gamle dage.
  • Jeg rører ikke alkohol og forstår slet ikke den der hype omkring det. Giver også gerne en prædiken om leverskader 😉
  • Det samme gælder rygning. Når man selv kvittede cigaretterne som 19-årig har man tilsyneladende lov at være hellig (indsæt et billede af mig med glorie). Sluk det lort.
  •  Jeg kan virkelig ikke se hvorfor alle, selv voksne mennesker, er vilde med ham der Christopher – han ligner jo en på 10.
  • Jeg er generelt blevet meget lydfølsom og brokker mig i et væk over musik på cafeér og andre offentlige steder. ISÆR, hvis det er “twerk it like Miley”.

Kan i ligge genkende til noget af ovenstående eller er jeg bare skide sur og sart?

fanget i ung krop

Mini Rodini Pug Print

Vigga går ikke specielt meget op i hendes tøj. Det kan ske at hun bliver begejstret for noget fordi der er en tiger på eller hvis det er med leopard print. Men kampe om, hvad hun skal have på om morgenen og den slags har vi heldigvis fri for. Alfa omega er at hun har været pænt ligeglad med, hvad jeg propper hende i. Men… Så købte jeg en Mini Rodini pug print kjole og hun er helt solgt i den. Som de observante instagram-følgere måske ved, så har Viggas oldemor og oldefar en mops. Den hedder Mulle og Vigga elsker den. Hun elsker faktisk alle hunde. Nu hvor Vigga har fået en Mullekjole, så synes hun at den skal på hver dag. Om den er beskidt eller våd går hun ikke op i, men den er nu også voldsomt fin. Helt klart mit favorit print fra dette års Mini Rodini kollektion.

Jeg købte kjolen hos Mylillelimon, men kan se at den stort set er udsolgt. Kidsworld har den dog stadig i en del størrelser – find den her.
Mini Rodini Pug Print Mini Rodini Pug Print Mini Rodini Pug Print

 

Indlægget indeholder aff. links

Vind 500 kroner til vinterovertøj fra Reima

Sidste vinter havde Vigga en flyverdragt fra Reima. Jeg havde vundet den i en konkurrence, til et blogevent, og havde ingen tidligere erfaring med mærket. Både Ea og jeg blev positivt overrasket og vi var SÅ glade for den. Vigga var dejlig varm og tør hele vinteren! Hun skal have en flyverdragt fra Reima igen i år – no doubt about it.

På grund af vores virkelig gode erfaring med Reima er jeg ekstra begejstret over, at kunne afholde en konkurrence, hvor i kan vinde 500 kroner + gratis fragt til Reima egen webshop. Den finder i her.

Alt i skal gøre for at deltage i konkurrence er:
1. Følge denne blog via bloglovin’
2. Skrive i kommentar i kommentarfeltet herunder

Vinderen vil blive annonceret på bloggen facebookside d. 29/9-14. Husk at holde øje.

Held og lykke til jer alle.

Reima_logo_hvid-baggrund_rød-tekst

 

En charmetrold i Bobo Choses

Tiden flyver afsted og Vigga vokser og vokser. Henover sommeren er hun vokset ud af stort set alt, hvad hun havde af lange bukser og bluser. Som i nok opdagede sluttede sommeren meget brat og så fik vi pludselig travlt med at få købt tøj til hende. Ingen tid til at finde gode tilbud – kan godt afsløre at det har været en dyr fornøjelse. Da hun var mindre købte jeg altid forud og havde altid den næste størrelse klar. Nu kan jeg dog ikke helt forudsige, hvor meget hun vokser længere og tør derfor ikke købe for meget.

En af mine favorit styles er i år fra Bobo Choses. Jeg kunne simpelthen ikke stå for den stribede sweater. Bobo Choses skuffer heller ikke med kvaliteten – den er virkelig blød og lækker! Den er lidt baggy i stilen og passer fantastisk til et par leggings.

bobo choses

bobo choses bobo choses
Trøjen har jeg købt hos LilleFigaro, som i finder lige her.

Blefri

Vigga er blevet blefri i hendes vågne timer. Hun smed bleen for små 3 uger siden og det går rimeligt godt. Må man forresten skrive disse ting om sit barn på de sociale medier? Jeg må hellere undgå et pinligt toiletbillede der mindsker hendes chancer for at få et job om 20 år. Men jeg var nødt til at dele det – for jeg synes hun er så sej. Hun er trods alt “kun” 2 år og 9 måneder.

Egentlig havde jeg ikke de store planer om, at hun allerede skulle smide bleen, men efter en samtale med sundhedsplejersken blev jeg i tvivl. Hun talte meget om en åben dør og, hvis den der dør lukkede kunne det blive rigtig svært at få hende til at smide den. Paniiiiik!
Aj. Vi tog det stille og roligt og en dag havde hun haft bleen af hele dagen, uden nogle uheld. Så tog vi en dag til, en dag til og en til. Og pludselig var hun blefri. Det var lidt uventet, men man kan jo sjældent planlægge noget med de kære børn.

Hun havde lige nogle dage, hvor der var et uheld om dagen og hvor hun begyndte at kæmpe lidt imod. Hun nægtede at tisse når vi fulgte hende på toilettet og spurgte efter sin ble. Der blev jeg faktisk rigtig meget i tvivl om hun var helt klar. Men så ringede vi til Eas mor (pædagogen over alle pædagoger og mor til tre) som fortalte at det var helt normalt. Hun havde ligesom fundet ud af, at hun faktisk ikke skulle have ble på og at det der tisseri var noget HUN kunne styre og bestemme. Og hun kan altså godt lide at give Ea og jeg sved på panden – det skal ikke være nogen hemmelighed 😉 Men efter et par dage vendte hun tilbage til normalt og er altså blefri. Seje unge.

blefri