Jeg har sagt det før, men det kræver en gentagelse i dette tilfælde, tiden går ALT for hurtigt. Føler at Vigga skal fra vuggestue til børnehave på nul-komma-fem. Da Vigga startede i vuggestue 1. april var vi udemærket klar over at hun ikke skulle være der så længe. Vi regnede med at hun skulle være der i ca. 6 måneder og selvom det ikke er længe, så er det da noget. En lidt blidere overgang til børnehavelivet efter at være blevet passet hjemme i trygge rammer, i halvandet år. For 3 uger skete der så det at hun fik tilbudt børnehaveplads. Shit! Det er godt nok først fra midt september, men det er bare crazy at se sort på hvidt at ens barn rent faktisk skal starte i børnehave. Derfor er vuggestuetiden, for Viggas vedkommende, allerede ved at være overstået – vildt ikke?!

Forleden dag var vi til møde i vuggestuen og hvad der skulle have varet en halv time tog halvanden. Det er også hende mama der snakker alt for meget 😉 Men det var en vigtig samtale for os. Det var vigtigt at få at vide at det gik godt og at hun er klar til at skulle i børnehave, hvor forventningerne til hende bliver meget større. Heldigvis er Vigga et pragt eksemplar af et barn (hvis jeg sådan selv skal se helt konstruktivt på det) og det går rigtig godt med hende nede i vuggestuen. De fortæller at hun leger rigtig godt sammen med de andre, er meget empatisk og er et barn som de andre har stor lyst til at lege med. Jeg var overlykkelig for jeg ved hvor meget det sociale kommer til at betyde i børnehaven.

Det eneste hun “kæmper” lidt med er hendes sprog. Hun har aldrig været det mest pludrende barn og jeg har altid haft på fornemmelsen at det med sproget ville komme lidt senere og det har det også gjort. Til gengæld har det udviklet sig rigtig hurtigt og hendes ordforråd vokser med lynets hast. Dog har hun lidt problemer med at udtale en del lyde og ord, men jeg er ikke bekymret og det var vuggestuen heller ikke. I næste uge får vi besøg af Sundhedsplejersken, hvor jeg nok lige bringer det på banen og så lige se hvad hun siger.

Nå men… På trods af chokket over at hun allerede skal i børnehave om 2 måneder, så har vi affundet os rigtig godt med det. Vi har også talt lidt med Vigga om det og hun siger hver dag at hun vil i børnehave NU. Så det bliver forhåbentlig en success!

Vigga har mange gode bamsevenner, faktisk så mange at de fylder halvdelen af vores seng når vi skal sove. Viggas nyeste bamseven hedder Snus.

Snus er en hund der har bløde øre, en rund snude, en rød tunge som den slikker med og en hale som logrer.

Vigga og snus blev meget hurtigt gode venner. Vigga er nemlig meget glad for hunde. Sådan nogle rigtigt levende hunde altså. Det er dog et enkelt problem med levende hunde synes Vigga. Det er at de ikke altid gør som man gerne vil have. Snus derimod gør lige hvad Vigga gerne vil. Den er især god til at drille Viggas mor og mama og slikke dem i hele hovedet med dens røde tunge. Vigga har også en bog der handler om Snus og hans ven Ib Strit.

Vigga mødte Snus og dens venner, da vi deltog i legestue, som vi var inviteret til af Smålinger.
Vigga havde en skøn dag, da hun er vild med alt der har med sang og bevægelse at gøre. Smålingers koncept er netop udviklet til at stimulere barnets læring og udvikling igennem nyskrevne børnesange, bevægelseslege og billedebøger der er bygget op omkring Ib Strit og hans venner, der er udformet som sjove tøjdyr.

Da vi begyndte at lege, synge og bevæge os var Vigga på med det samme. Hun deltog i alle sang- og bevægelseslegene med den største glæde og gåmodpå. Hun grinede, legede, dansede og fjollede. Louise og jeg deltog også med stor fornøjelse, men den største glæde for os var at se hvor glad og hvor stort et udbytte Vigga fik af dagen.
Vi fandt Snus frem da vi kom hjem og der var en stor gensynsglæde. Vigga havde helt styr på hvad Snus gjorde og kunne (sanglegen). Siden da har vi brugt Smålingers hjemmeside flittigt da den både indeholder en sang der kan downloades og forslag og ideer til hvordan læringskittet med Hunden Snus kan bruges alt efter alder og barnets udvikling.

Som vuggestue Pædagog med stor hang til rytmik og tumlastik må jeg altså klappe i mine små hænder over Smålingers koncept. Jeg oplever det særdeles nytænkende at lave et koncept der i den grad tager udgangspunkt i en pædagogisk og psykologisk viden om det lille barns udvikling og der er så stor fokus på hvordan man som forældre kan støtte barnet i at opnå læring.
Det er gennemarbejdet ned til mindste detalje og der er uden tvivl stort arbejde og mange tanker bag konceptet.

Tøjdyrene er lavet i slidtstrækt og blødt materiale. Dyrene har store runde øje der tiltaler små børn. Bøgerne er enkle med kort tekst. De giver både mulighed for at være pegebøger men kan også bruges til dialogisk læsning med det større barn. Sang -og bevægelseslegene er sjove og nemme at lære og kan tilpasses og udvikles alt efter barnet. Der er en stor genkendelighed og en rød tråd for barnet i konceptet. Hver kit giver mange forskellige muligheder for at møde alle forskellige børn udfra deres alder, behov og nærmeste udviklingszone

Jeg mener at Smålinger henvender sig til aktive og engageret forældre der ønsker redskaber til at støtte op omkring et læringsmiljø hvor det 0-5 årige barns udvikling er i fokus. Jeg kunne dog også sagtens forstille mig at bruge dem på min arbejdsplads, i en vuggestue.

Vi kan kun anbefale Smålinger og I kan læse meget mere om hele læringskonceptet lige her.

– Indlægget er skrevet i samarbejde med Smålinger – 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vigga ELSKER dyr! Måden hendes øjne stråler på og hvordan hun fyldes med glæde er ubeskrivelig. Dyr er bare det bedste og især når man kan komme helt tæt på dem. Selvom hun kun er 2 år så har hun en rigtig fin forståelse for, at man skal være sød og forsigtig sammen med dyrene og det er jeg altså temmelig stolt af. Jaja der er ikke langt til stolthed når man bliver forældre 😉

Sidste weekend, i mens jeg lå syg, tog Ea og Vigga en tur til dyregården i Albertslund sammen med Eas forældre. Kender i stedet? Jeg har ikke selv været der, men Ea som er vokset op i Albertslund har ofte fortalt mig om den. Det er en besøgsgård som, så vidt jeg har forstået, hører under Albertslund kommune. Man kan frit komme og besøge den i åbningstiden og der er mulighed for at komme helt tæt på mange af dyrene. Derudover er det en gratis fornøjelse 😉 Og jeg kan i hvert fald se på billederne at Vigga storhyggede sig.

glæde ved dyr glæde ved dyr glæde ved dyr glæde ved dyr

Tandbørstning er herhjemme noget som forgår forholdsvist smertefrit. For det meste i hvert fald. Sådan har det godt nok ikke altid været, men tror ligesom at Vigga er ved at finde ud af at tandbørstning er noget som er kommet for at blive. Hun fik sine to første tænder da hun var 4 måneder, så man må nok også sige at hun er ved at være vant til det. Derudover har vi læst Karius og Baktus et utal af gange og, selvom hun ikke anser dem for noget dårligt, så kan vi have meget sjov med at skulle fange de to frække fyre under tandbørstningen.
Her efter hun er blevet større så kan en tandbørste i den helt rigtige farve, med det helt rigtige mønster altså også redde tandbørstningen. Farven er åbenbart ret vigtig når man nu er 2,5 år 😉

Vigga har været så heldig at få tilsendt en toilettaske med lidt gode sager. Heriblandt tandbørster fra Jordans step-by-step serie (i de helt rigtige farver, hvis i spørger hende).
I har også mulighed for at vinde en toilettaske fyldt med børnetandbørster, tandbørster til forældrene og badelegetøj fra Sophie La Girafe.

Det eneste i skal gøre er blot:
1. At følge bloggen via bloglovin’
2. At skrive en kommentar i kommentarfeltet

Vinderen trækkes d. 10/7-14

badelegetøj fra Sophie La Girafe