Dette er bliver nok en af de mest personlige indlæg som jeg nogensinde kommer til at skrive. Selvom jeg tidligere har delt vores fertilitetshistorie, mit graviditetsforløb og historien om at føde Vigga for tidligt, så kan det slet ikke sammenlignes med hvor frygteligt det var da hun fik RS-virus.

Det er faktisk 2 år siden, men det var en virkelig traumatiserende oplevelse og jeg har på ingen måde været klar til at dele den. Selvom det måske virker irrelevant at dele den så længe efter, så tror jeg at denne historie, ligesom alle de andre, har stor betydning for hvordan både Ea og jeg er som forældre..

Vigga er født 2 måneder for tidligt. Da vi nåede omkring hendes termin var vi blevet udskrevet fra Hvidovre, hun havde fået fjernet sonden, hun tog på som hun skulle og vi var endelig blevet den familie som vi havde drømt om. Lykken blev dog kort for hurtigt blev Vigga syg. Det startede med en forkølelse og lidt hoste. Jeg var i forvejen meget bekymret for om hun trak vejret som hun skulle og dette forværrede min bekymring betydningsfuldt. Derfor var jeg hurtig til at komme til læge med hende. De beroligede mig dog og fortalte at det var var en virus og at hun nok skulle blive hurtig frisk igen. Så gik der et par dage, hvor vi var syge af bekymring og hvor Viggas tilstand forværrede en del. Hendes vejrtrækning blev mere besværet, hun blev meget sløv at se på og alt inden i mig skreg at noget var helt forkert. En nat blev jeg virkelig bekymret for hende og ringede derfor til lægevagten som kom hjem til os efter et par timer. Han lyttede og konstaterede at det blot var en virus. Derudover sagde han noget med at vi skulle give hende godt med tøj på og sidde med hende i altandøren. Det gjorde vi så ikke. Nå men… Et par timer efter er vi stadig meget bekymrede og vi opdager at hun er begyndt at få indtrækninger. Derfor ringer vi straks til egen læge. Da vi fortæller at hun har indtrækninger tror sygeplejersken vist at vi er fuldstændig skøre. Hun går dog med til at give os en akut tid – dog ikke hos en læge, men hos en af de andre sygeplejersker. Da vi kommer ind til hende får hun kigget på hende må hun give os ret i at hun har tydelige indtrækninger. Hun henter derfor hurtigt en læge. Lægen kan konstatere det samme og siger at vi straks skal køre til Hvidovre hospital. Han mener ikke at der er grund til at vi skal i ambulance, men det skal gå lidt stærkt. Så hjem med os for at ringe til Eas far der hurtigt kommer efter os.

Ude på Hvidovre børneafdeling får vi af vide at der er en del ventetid. Vi bliver isoleret i et rum, da Vigga stadig er meget lille og at hun ikke skal udsættes for eventuelle smittefarer. Kort tid efter kommer der en sygeplejerske ind og i det hun kommer ind er jeg ved at amme Vigga. Hun fortæller at hun sidder os i ventegruppe 3 (som åbenbart er sådan en hvor man venter længe), da hun ikke mener at Vigga har det tilstrækkelig dårligt fordi hun kan amme. Jeg forsøger lidt at overbevise hende om noget andet, men uden held. Efter lidt tid skal vi have skiftet Viggas ble og imens Ea skifter den får hun et hosteanfald (som hun har haft mange af de sidste dage). Denne gang kaster hun dog op over det hele og jeg kan virkelig se på hende at hun har det dårligt. Derfor går jeg ud og spørger en sygeplejerske om hun ikke lige kan komme ind og kigger på hende, hvilket hun gerne vil. Jeg går tilbage, venter og Vigga kaster op igen. Sygeplejersken er stadig ikke kommet og jeg går derfor ud igen og siger meget bestemt (hvilket er meget ulig mig) at NU har hun det altså VIRKELIG dårligt og de må komme og kigge på hende. Sygeplejersken følger med mig, siger det kan jeg godt se – følg med mig og der starter de værste timer i mit liv.

Jeg ved ikke, hvordan hun gør det. Men jeg kommer rendende bag sygeplejersken og på vejen ind på en akutstue får hun samlet Gud ved ikke hvor mange mennesker. Vigga bliver lagt på en briks, alt tøjet kommer af hende og får maske og overvågningsudstyr på. De finder hurtigt ud af at hun slet ikke  kan ilte sit blod selv. Jeg kan stadig huske følelsen af at stå inde på stuen. Jeg hulkede som et lille barn og har aldrig været mere bange for at miste hende. Jeg forstod ingenting andet end der stod 4 mennesker og “arbejdede” på min lille pige. Lige dér mærkede jeg for første gang, hvor højt jeg elskede hende og at hun betød alt for mig. Jeg var helt færdig, men stod og holdt hende i hånden igennem det hele. Der var mange læger forbi for at tage stilling til, hvad de skulle gøre med hende. Men de besluttede at fordi hun kun lige var nået hendes termin at hun skulle ned på neonantal. Vi aftalte at jeg skulle bære hende i armene og så ville sygeplejerskerne holde udstyret. Turen ned er lille, men virkede meget lang. Hun fik mange SAT fald undervejs og det var slet ikke noget som skræmte mig. Det var jeg jo vant til fra neonantal. Men det var sygeplejersken fra børneafdelingen vidst ikke for hver gang hun fik et SAT fald gik hun nærmest i panik. Hun stoppede begyndte at “ruske” i Vigga og stimulere hende for at få hende til at trække vejret igen. Det er svært at forklare, men det virkede meget voldsomt og Ea og jeg blev meget bekymrede.

– Forsættelse følger – 
RS-virus
RS-virus

Ja sneen er jo for længst forsvundet igen. Den fornøjelse var desværre temmelig kort. Men selvom jeg havde en lidt stresset periode med eksamen, så nåede vi da ud og nyde kulden. Vigga var vild med sne og ville nærmest kun kælke rundt i København. Dette var godt lidt problematisk, da der bliver ryddet alle vegne. Men nede ved Christianhavns vold var der det smukkeste snelandskab, hvor vi rigtig kunne bolte os og for kælket. 
Jeg er ikke det store vintermenneske, men jeg fortrækker klart sne frem for regn og slud. Så mere sne og mindre regn, tak…

Hver dag denne uge er jeg næsten kørt galt på cykel fordi, at jeg skulle holde øje med hvornår Mini Rodini landede i min lokale børnetøjsforretning Gavin. I går hang det endelig i vinduet og måtte skynde mig en tur derind. Hun havde endnu ikke fået det hele, så jeg valgte at begrænse mig. Det går jo ikke at skulle købe sig fattig x2. 
Jeg er virkelig vild med deres nye giraf print. Det er virkelig fint. Jeg havde egentlig udset mig drengemodellen i beige, men Vigga er begyndt at være ret glad for det lidt mere tøssede look og det er trods alt hende som skal have det på. Derfor valgte vi nedenstående model med strutærmer og lyserød baggrund. Men den er nu også ret fin. Vigga ytrede godt nok noget om “NEJ” og pegede på et strutskørt i pink i stedet 😉

Som nogen nok har bemærket, så har jeg ikke været særlig aktiv på bloggen på det sidste. I fredags skulle jeg til mundtlig eksamen og forsvare min 1. års opgave og det lagde jeg meget energi i. På trods af dette gik det virkelig ækelt og det brugte jeg weekenden på at surmule over. Foruden mit surmuleri nød jeg også tiden med Vigga for mandag skulle jeg nemlig starte i min 2. praktik.

Jeg er ansat 32,5 time om uden og jeg er jo slet ikke vant til at være så meget væk fra Vigga. Så de næste 6 måneder bliver nok lidt hårde for os begge, men vi vender os sikkert hurtigt til det. Og selvom jeg er meget spændt på, hvad de næste 6 måneder kommer til at byde på, så bliver det aldrig sjovt at skulle undvære Vigga.

Selv synes jeg at jeg har været ret god til at opretholde aktiviteten herinde. Jeg har blogget mere eller mindre hver dag i en lang periode. Men jeg forudser desværre, at jeg får svært ved at opretholde aktiviteten. Dels fordi at jeg får mindre tid med Vigga, får mindre tid til at shoppe og mindre tid til at blogge om de ting jeg, så ikke længere, oplever 😉

Jeg håber at i forsat vil følge bloggen, selvom der nogle dage vil være lidt tomt.

Vigga har fået ny cykelhjelm og sikke en jungle. Der er uhørt mange at vælge i mellem og man vil jo gerne finde den helt rigtige! Jeg har undersøgt og læst en hel masse og faldt over den model som hedder Casco Mini Pro denne skulle være en af de sikreste cykelhjelme på marked. Modsat mange andre cykelhjelme beskytter den hele vejen rundt om hovedet, hvilket denne bekymrede mor sætter stor pris på. Hjelmen har skruejustering i nakken og virker meget blød og komfortabel. Jeg har, af gode grunde, ikke selv afprøvet den men Vigga brokker sig i hvert fald ikke 😉
Foruden al sikkerheden og det praktiske, så synes jeg også virkelig godt om designet. Den er lidt sej med sit racerhjelmslook og den lille skygge foran. Hjelmen kan findes her hos Cykelhjelm.com
Hvilken cykelhjelm har i valgt til jeres barn/børn?
cykelhjelm
cykelhjelm
cykelhjelm