I formiddags poppede der pludselig et link op, på min facebook væg, fra Smartkids. Jeg klikkede mig ind og opdagede at der var 50% på Molo og Hummel. Selvom jeg havde aftalt med mig selv at jeg ikke skulle shoppe mere så røg der alligevel lidt i kurven. Lidt af det er desværre allerede udsolgt og derfor kan jeg ikke linke direkte til de varer. Men der er stadig masser af lækre ting, så i kan roligt klikke jer derind. Så vidt jeg ved gælder tilbuddet kun i dag. Kom til udsalget her.
1. Hummel undertøj // 2. Hummel undertøj // 3. Molo Leggings // 4. Molo fleece // 5. Molo bluse/tunika

Jeg har lagt et utal af mad billeder ind her på bloggen. Men det er svært at gøre der hver dag og i de periode, hvor jeg har fået gjort det har det fyldt lidt for meget. For lidt tid siden begyndte “De Normale” at lave madplans indlæg i billeder for hele den forgående uge og dette har jeg ladet mig inspirere af. 
Det er blevet nogle temmelig hurtige billeder og jeg har lige opdaget at de er blevet ret mørke. Dette vil jeg forsøge at ændre i næste uge. Jeg har sat billederne op som en lille collage og er lidt i tvivl om billederne er blevet for små – vil gerne vide hvad i synes?
I denne uge havde vi bestilt en måltidskasse fra Aarstiderne og 4 af retterne er derfra.

Mandag:
Tærte med spinat, kartofler og ost. Opskriften findes her.
Tirsdag:
Nytårsaften hos Eas forældre og vi fik 3 retters menu. Tapas til forret med krydrede, hjemmelavede pølser, æggemuffins med varmrøget laks, spansk pølse, krabbesalat, speltstang med bacon, et eller andet med kammuslinger og brød. Hovedretten bestod af saltkartofler, oksemørbrad, bønnesalat, gulerødder med masser af sesam, peberfrugtpure, oliven og masser af lækker sovs – så lækkert! Desserten var marengsbund, appelsin/banankage, flødeskum, vaniljeis, frugt, balsamico et-eller-andet, ost og kiks. Vi var meget mætte, hvis nogen skulle være i tvivl.

Onsdag:
Vi havde fået et stykke oksemørbrad med hjem fra Eas forældre og biksede en gang flødekartoffel sammen dertil. Vi kogte også lidt ærter man skal jo have lidt af det der grønt 😉

Torsdag:
Wraps med flank steak og guacamole. Opskriften findes her.

Fredag:  
Frisk pasta med rød pesto, ristepølser og ratatoullie. Opskriften findes her.
Lørdag:
Burritos med hakket oksekød, salat, creme fraiche og salsa

Søndag:
Rustik kalvegryde med tomater og rodfrugtmos. Opskriften findes her.

I dag er min sidste feriedag i meget lang tid. Det har været ubeskrivelig dejligt at være sammen med VIgga 24/7 de sidste 3 uger og jeg kommer til at savne hende i morgen. Men i morgen er dagen hvor jeg starter på at skrive 1. års opgave og om et par uger skal jeg til eksamen. Gisp! 1. februar starter jeg så i praktik og har først ferie igen omkring d. 1 august.

Derfor ville jeg bare hygge med Ea og Vigga i dag. Uden praktiske opgaver, vasketøj og alle de der ting. Derfor tog vi en tur ind i Zoologisk have. Vores årskort er også ved at udløbe så det skulle vi jo lige udnytte 😉 Vi har ikke været derinde siden i sommers og det var en helt anden oplevelse med Vigga end sidst. Nøj, hvor var det bare sjovt. Hun oplevede virkelig dyrene og hele haven på en helt anden måde. Og hun var meget mere fokuseret og interesseret end, hvad vi ellers har oplevet. Kæmpe succes og vi skal hurtigt have fornyet de årskort.

Viggas mormor gik dukke-amok til Viggas fødselsdag og jul. I fødselsdagsgave fik hun en dukkevogn fra Brio og dertil dyne, pude, myggenet og regnslag. Det har virkelig været et hit. Til jul scorede hun sig så en Baby Born dukke, dukke autostol og dukke højstol – man skal jo ikke gå ned på udstyr. Der er derfor virkelig blevet leget med dukker herhjemme de sidste par uger og hun er bare så sød og kærlig ved dem. Det er virkelig hyggeligt at følge med i de lege hun finder på med dem og jeg kunne sidde og kigge på det for evigt. Eas dagplejebarn er en lille trold, som lige er fyldt et år, og jeg kan se at Vigga imiterrer Ea rigtig meget.