Et sjældent syn

Vigga indvilligede, i dag, i at få tingel tangel i håret, hvilket er et virkelig sjældent syn. Hun er meget følsom med sådan noget og, hvis vi prøver at sætte noget i håret på hende bliver det ikke taget godt imod. Det er ikke noget vi påtvinger hende, men vi forsøger os da lige engang i mellem 😉 Hun kan efterhånden få en ret fin hestehale <3

Glædelig jul + en vinder af Aarstidernes nordiske hverdagsmad

Et forsinket glædelig jul til alle jer derude. Jeg håber at i havde en skøn aften, i går, med alle dem som i holder mest af <3

Herhjemme holdt vi, i år, jul med min familie. Vi var hjemme hos os selv og vi havde en havde en dejlig aften. Jeg vil fortælle jer meget mere om det og der kommer selvfølgelig også lidt billeder. Jeg vil dog lige gemme dette til et andet indlæg, da jeg helt har glemt at finde en vinder af kogebogen “Aarstidernes nordiske hverdagsmad”.

Vinderen blev kommentar nr. 9
Tillykke til Mai
Du må meget gerne sende mig en mail på:
Regnbuebarnetvigga@gmail.com

Tilfældig tal udtrækning af Find En Vinder

Christiania

I dag cyklede Vigga og jeg en tur på Christiania, imens at min søde kone gjorde rent. Temmelig god fordeling, hvis jeg selv skal sige det.

På Christiania har de en hestestald og Vigga elsker heste. Jeg ved ikke lige, hvor den kærlighed kommer fra for hverken Ea eller jeg er specielt heste interesseret. Eller jo. Nu, hvor jeg lige tænker over det så var hun ude og ride på hest da vi var på Mallorca og det var egentlig der det startede. Men vi cyklede i hvert fald over på Christiania for at kigge lidt på hestene og klappe dem. Vi har været der før og Vigga plejer at være lidt tilbageholdende, men i dag var hun helt frygtløs og gik selv hen og klappede en af dem.

Efter vi havde været lidt hos hestene tog vi os en lille cykeltur rundt på Christiania. Der er vidst noget julemarked her i weekenderne så der var temmelig mange mennesker. Men smadder hyggeligt var det med julelys rundt omkring på husene og de kæmpe juletræer. Vigga elsker det! 🙂

Jeg har sagt det før, men det kan ikke siges nok… Jeg elsker juleferie!

Juletræet med sin pynt

Vi har været nede og købe juletræ i dag. Jeg tror Vigga synes det var ret hyggeligt, men også lidt mærkeligt at vi sådan skulle have et træ med hjem. Da vi kom hjem poppede vi lidt popcorn (vi er virkelig trætte af æbleskiver) og begav os til at pynte træet. Det synes Vigga var mægtig sjovt og hun var en stjerne til det. 

Efter vi havde pyntet træet, og haft et lille gaveudvekslningsbesøg af Viggas bedsteforældre, gik vi i gang med at lave hjemmelavede burgere. Vigga skar salaten med hendes nye Kiddi Cutter kniv. Den er altså genial.
Jeg ELSKER juleferie! 🙂

Juleferie

Jeg har endelig juleferie og jeg har glædet mig! Må indrømme at jeg er kørt lidt træt i mit studie her de sidste par uger. Vi har haft virkelig mange opgaver oven i hinanden, undervisning hele dagen og ingen tid til at fordybe os i noget. Så det hele har bare været et stort rod og har afleveret den ene lorte opgave efter den anden. Men nu er det overstået.

Nu vil jeg nyde at jeg har juleferie indtil d. 6. januar og vil bare nyde tiden med mine to yndlings piger <3 I morgen får Ea også juleferie og så skal vi ned og hente juletræ. Vi glæææder os til at tage Vigga med ned og vælge et fint træ og komme hjem og pynte det. På tirsdag holder vi juleaften sammen med min familie og det er os som skal holde jul herhjemme. Jeg stresser allerede lidt over det, men har heller ikke lige haft overskud til at få planlagt noget. Men det skal der laves om på i morgen.

I dag har jeg bare hygget mig med Vigga, Ea og Eas dagplejebarn. Her til aften har Vigga og jeg lavet lidt julepynt og det var smadder hyggeligt. Hun er blevet rigtig glad for at lave krea ting og især maling er et hit.

For kort tid siden lagde en bekendt et billede, på Instagram, af en Rudolf lavet af børnehænder og børnefod. Den er virkelig sød og sådan nogle har Vigga og jeg lavet her til aften. Den er smadder fin og vil da lige dele den med jer. Forresten ligger mit bekendtskab ofte inspirerende billeder ud – i kan følge hende her – hvis i har lyst 🙂