På gensyn til Aarstiderne

Vi har i et stykke tid, hver uge, modtaget en måltidskasse fra Aarstiderne. Vi har også været rigtig glade for det og det har været en fryd ikke at skulle lave madplan. Synes dog efterhånden at det er blevet en smule for ensformigt og har derfor besluttet os for at afmelde det i denne måned. Om vi bestiller den igen næste måned har vi ikke besluttet endnu.

Nu skal jeg så have lavet en madplan for august måned og det er et værre arbejde. Er dog så heldig at vi skal på ferie en uge, så det er da kun 3 uger. Jeg tror den kommer til at bestå af en masse god, gammel dansk mad – Aarstiderne er ikke fan af sovs, som jeg selv 😉

Jeg tror også at Vigga glæder sig til at få lidt af “min” mad. Der er en del kartofler med i måltidskasserne og det er hendes ultimative hade spise, så hun trænger vist til mere ris og pasta 😉