Dokumentar: Spædbørn/babies

Var der nogen, som så den på DR2 i går? I går aftes zappede jeg tilfældigvis over på DR2, hvor en dokumentar ved navn Spædbørn lige var startet.

Man følger fire spædbørn, fra fire forskellige steder i verden – henholdsvis: Japan, USA, Nambia og Mongoliet. Det er en af de smukkeste, sjoveste, sørgeligste og mest tankevækkende film jeg nogensinde har set. Den var virkelig fantastisk og hvis i kan finde den, anbefalelsesværdig!

Old, but new

Som jeg skrev i går, så har vi været på Dragør marked. Men på vejen derud kom vi, tilfældigt, forbi et loppemarked, hvor jeg fandt noget jeg længe har kigget efter. 
Jeg har længe ønsket mig en gammel dukkekravlegård til Vigga. For et par uger siden fandt jeg en, som var lidt medtaget, til 75 kr. Jeg sprang dog fra fordi jeg gerne ville finde en, som var i bedre stand. Pludselig i går stod den der, med fint elefant print og det hele – en flad 10’er skulle de have for den. Så nu er den flyttet herhjem 😀 Jeg fandt også en fin musikuro, som jeg også kun gav en 10’er for.
Derudover faldt vi over en gammel klapvogn (den længst til venstre) og købte den for 100 kr af en ældre dame. Jeg har ingen idé om, hvor gammel den er men hun havde haft den stående, hjemme, i over 50 år. Den passer fint til Viggas størrelse og hun er allerede rigtig glad for den. Den er lidt medtaget i stoffet, men det må vi forsøge at fikse.
Nu til Dragør Marked. Vi var ikke gået derover med en forventning om at finde noget – blot for at kigge. Til vores store overraskelse fandt vi dog et par tilbud…
Vi havde jo lige købt én klapvogn men kom forbi et sted, hvor der stod en anden. Den er af mærket Emmaljunga og den har enormt meget charme. Jeg tænkte at den nok mindst kostede et par hundred, men den kostede kun 40 kr. Så måtte vi også lige have den med hjem 😉 Nu har vi vidst også nok dukkeklapvogne. Men nøj de er fine 🙂
Sidst men ikke mindst. Jeg samler på Erik Kold bøtter men jeg er ret kræsen med, hvor meget jeg vil give for dem. Jeg fandt en, i rigtig pæn stand, til en sølle 10’er. Så det var en rigtig god loppedag.

Dragør Marked, camping og hygge med olderne

Vi har haft en lang men super hyggelig dag! Viggas oldemor og oldefar (min mormor og morfar) har campingvogn i Dragør. Vi elsker at besøge dem derude for Vigga hygger sig gevaldigt. Hun har sandkasse og badebassin i deres “have” og på campingpladsens legeplads er der en…….. HOPPEPUDE! Det er lige noget for Vigga og hendes mødre. 
Vi bliver forkælet med god mad derude og hygger os altid. 
Denne weekend bliver der afholdt Dragør Marked og det ligger lige over for campingpladsen. Så vi skulle selvfølgelig lige over at kigge lidt og faldt over nogle gode tilbud (dette kommer i et andet indlæg). 

Instagram

Jeg var i en periode rigtig flittig til at bruge Instagram, men så gik min telefon i stykker. Batteriet er stort set dødt og kan kun holde strøm i meget kort tid – og derfor blev Instagram nedprioriteret. Ja, jeg slettede faktisk min profil. 

Nu har jeg dog bestilt nyt batteri og vender stærkt tilbage. Jeg har oprettet en ny bruger og i kan følge mig som RegnbuebarnetVigga. Jeg skal nok snart få lavet et “knap” til bloggen, så det er hurtigt at finde mig 🙂

Sommerferie med småbørn

Til sommer rejser vi en uge til Mallorca med Vigga. Vi har ikke før været, sådan rigtig, ude at rejse med hende og er derfor helt nye i det med at skulle rejse med et lille barn. Vi har haft en del krav og mange spørgsmål; hvor skal vi hen? Hvor og hvordan skal vi bo? Hvad med maden? Hvordan med flyveturen? Hvor længe skal vi være afsted og hvad skal medbringes?

Jeg har skrevet lidt ned om de overvejelser vi har gjort os, hvilke krav vi har haft og hvad vi er endt ud med. Jeg har researchet, googlet og forhørt mig alle vegne om gode råd til flytur og pakkeliste. Jeg har planer om at lave endnu et indlæg om dette og det kommer forhåbentlig snart.

Hvor skal vi hen?

Krav:

  • Homovenlig destination
  • Forholdsvis kort flyvetid
  • Overkommelig prisklasse
  • Garanteret varme og badning
  • Børnevenlighed
  • Lavandet strand

Jeg har tænkt meget over homovenligheden af det sted, hvor vi skal tilbringe vores ferie. Det er rent og skær princip i forhold til Vigga. Selvom hun endnu ikke har en bevidsthed omkring det endnu, så vil jeg på ingen måde skjule vores familiesammensætning på vores familieferie. Dette udelukker overraskende mange lande. 
Da vi ikke før har fløjet med Vigga var vi enige om, at flyvetiden skulle være forholdsvis kort. Vi har ingen idé om, hvordan hun vil reagere. Hun er, på det tidspunkt, halvandet og jeg har en forventning om at hun let vil blive rastløs.
Hvis jeg lige skal være helt oprigtig og ærlig, så er jeg ikke selv særlig glad for at flyve. Så det passede mig helt fint med kort flyvetid.

Kort flyvetid og overkommelig pris er, heldigvis, to ting som går fint i spænd.

Vi ville rigtig gerne finde et sted, hvor vi med garanti kunne få lidt sol, og varme, og derfor også kunne komme ud og bade. Derudover skulle omgivelserne være børnevenlige og vi prioterere en lavvandet strand højt. Vi har tidligere været ude og rejse, hvor man gik 4 skridt ud og så var der 2 meters dybde. Det synes vi ikke ville være optimalt med et lille barn.

Efterhånden fik vi indskærpet destinationslisten til 2 lande. Grækenland og Spanien. Efter en del spørgen og googling endte vi med Mallorca, helt præcist Alcudia. Nu har vi ikke været på Mallorca, men vi satser stærkt på godt vejr, i august måned.

Hotellet:

Krav:

  • 2 værelses lejlighed
  • All-inclusive
  • Børnepool
  • Legeplads
  • Tæt på strand
Vi ville rigtig gerne finde et hotel, hvor det var muligt at bo i 2 værelses lejligheder. Vigga kommer jo allerede i seng ved 19-19.30 tiden og så ville det være super ærgerligt for Ea og jeg, at skulle sidde og være stille i mørket eller på en altan. Så en lejlighed var et must.

Derudover gjorde vi os mange tanker om maden. Herhjemme går vi jo en del op i, at Vigga får næringsrig, varieret og økologisk mad. Vi kom dog frem til at når vi skulle på ferie, så gad vi altså ikke selv at lave mad og så var det letteste all-inclusive. Vi har aldrig nogensinde prøvet det før og jeg har læst mange blandende kommentarer på nettet, omkring det. Så det bliver spændende at se, hvad det byder på. Vi satser på en uge med pizza og pommes frites – så kan vi forhåbentlig kun blive postivt overrasket.

Endnu et must var børnepool, helst vandlegeplads, og en normal legeplads. Ea ville rigtig gerne have at hotellet også lå tæt på stranden og der, hvor vi har bestilt har en forholdsvis kort afstand.

Opsumering:

Hotellet vi har valgt ligger i Alcudia, på Mallorca. Det tager ca. 3 timer at flyve derned og derefter en times buskørsel fra lufthavnen. Det er et super børnevenligt hotel, i familiekategorien.  Jeg tror der er en del underholdning for børn, men det er ikke noget vi regner med vil interessere Vigga på det tidspunkt.

Der er all-inclusive og jeg har google og googlet anmeldelser af maden fra dette hotel og de er heldigvis acceptable. Hotellet ligger 450 meter fra stranden og 350 meter fra centrum. Der er 3 børnepools inkl. noget vandlegeplads for små børn og almindelig legeplads.