I sidste uge var Vigga, Petrine, Ea og jeg på Remisen. Remisen er en indendørs legeplads, som ligger på Østerbro og den er så fantastisk og sjooov! Tirsdag og torsdag er for børn 0-3 år og der bliver derfor sat en masse ting ud til de små. Hvis i bor i København er det virkelig et anbefalelsesværdigt sted at tage hen. Vi fik desværre ikke taget billeder.

I går drog Ea så afsted alene. Jeg ligger syg derhjemme, så jeg kunne desværre ikke komme med. Det kunne jeg egentlig ikke alligevel, da jeg skulle havde været i skole. Nå men Ea kom altså afsted i går og hun fik taget nogle rigtig fine billeder af pigerne. Dem skal i jo også lige have lov at nyde 🙂

Hvor er det bare skønt, at så mange ville være med i denne giveaway. Hvis jeg selv skal sige det, så var det nu også en fed præmie.

Hvis du ikke har været så heldig at vinde konkurrencen, så kan kuglebanen findes her.

Vinderen blev kommentar nr. 7 og der har vi Maja.

Stort tillykke og jeg skriver straks en mail til dig 🙂

I dag besluttede Ea og jeg, at vi ville købe ind til fingermalling. Derfor smuttede vi alle 3 ned i den lokale hobbyforretning og fik handlet fingermalling (giftfri selvfølgelig), tykt papir og forklæde. Derefter kom vi i tanke om, at vi jo hellere også måtte have fat i en voksdug så ud og shoppe det også. Der er jo ingen, som har sagt at fingermalling er billigt – suk.

Da vi kom hjem skulle de nye sager selvfølgelig afprøves. Vigga ville under ingen omstændigheder have forklæde på. Det overraskede mig lidt, men det måtte jeg jo acceptere. Umiddelbart ville hun heller ikke røre ved hverken papir eller maling. Men efter jeg begyndte at male en smule, ja så steg interessen. Hun skiftede lidt i mellem at synes det var fantastisk og at ville have maling af hænderne. Jeg tror virkelig, at det var en vild sanseoplevelse for hende og det var måske en smule overvældende. Men vi havde det nu sjovt og jeg synes hendes maleri blev så fint, så fint.

Stine Josefine Dige og illustrator Maria Tran Larsen arbejder på en ny børnebog i serien om drengen Niller Pilfinger, der vokser op med to mødre. 2′eren bliver, i følge dem selv, meget bedre, mere mangfoldig, mere farverig og bare flottere – OG derfor også dyrere. De har derfor oprettet en crowd-funding-kampange som kan findes lige her
Det er et super godt projekt og det betyder rigtig meget for børn som Vigga. Antallet af regnbuefamilier vokser og det er så vigtigt, at vi får normaliseret vores familietype og Niller Pilfinger er et vigtigt redskab i forhold til dette.

Vigga er helt skør i disse dage. Hun er ked af det, sur, glad og frustreret alt på samme tid. Vi kan ikke rejse os, gå ud af et rum eller andet uden hun bryder ud i frygtelig gråd. Hun ved slet ikke, hvad hun vil og så spiser hun stort set intet. Det med maden er meget nyt for os. Hun har altid spist rigtig godt og hun har spist stort set alt. Nu vil hun dårligt smage på noget og ryster på hovedet til alle måltider. Vi forsøger med vores bedste, pædagogiske, evne ikke at gøre det til “a big deal” – men nøj det er svært. I dag har hun virkelig spist lidt. Tror hun spiste en kvart rundtom til frokost, hvor hun plejer at kværne to hele.

Jeg bliver selv virkelig påvirket. Jeg føler slet ikke jeg kan læse mit eget barn og jeg har ingen idé om, hvad der er galt. Man bliver virkelig ked af det og frustreret over, at hun skal have det sådan. Jeg tænker på, at det måske kan være en reaktion på at jeg er startet i skole. Derudover er hun ved at få 3 motherfu**er kindtænder, så måske det kan være dem som driller?! Eller kunne det være fordi hun er ved at lære at gå?! Det er virkelig kun gæt.

Vi har været ret heldige med disse faser. Vi har ikke rigtig mærket de der tigerspring. Vi har dog haft mange af sådan nogle sovefaser. Det har været meget op og det med det sovning dog mest ned. Men der er hun i det mindste glad om dagen.

Håber snart at min lille pige bliver glad igen!