Jeg er blevet rigtig godt og grundig syg. Tror ikke jeg har været så syg siden Ea og Vigga smittede mig, med RS virus, for et år siden. Så jeg er pænt ynkelig og har bare ligget på sofaen de sidste par dage. Jeg forsøger at hjælpe med Vigga og har selvfølgelig været meget sammen med hende de sidste par dage. Men det er ikke de sjoveste og vilde lege jeg finder på.

Vi har et mini-projekt kørende i skolen og det skal fremlægges i morgen. Det kommer jeg desværre ikke til, at være med til og det ærger mig super meget. Især når man lige er startet i en ny klasse og er kommet i en ny studiegruppe. Men jeg kan jo desværre ikke gøre så meget ved det.

Så det er ikke de vilde ting som sker herhjemme disse dage. Men jeg vender, forhåbentlig, snart stærkt tilbage.

I dag har Vigga været til hendes første fastelavnsfest. Eftersom hun ikke går i vuggestue eller dagpleje har jeg været på jagt efter et arrangement selv. Der var en del, men jeg faldt over et på bryggen. Der var tøndeslagning, hvor de blev delt op i alder. Desuden var der efterfølgende et show med Master Fatman og hans samba dansere. 
Desværre vågnede Vigga op med en ordenligt snotnæse. Hun var ikke påvirket, havde ikke feber eller andet så vi besluttede os for at tage afsted og se det an. Desværre er jeg i løbet af dagen også selv blevet sløj og jeg klarer det ikke ligeså flot som Vigga. Derfor tog vi hjem lidt tidligere end beregnet, men vi fik da en del med. Vigga var i hvert fald godt kvæstet, da vi skulle hjem 😀

I dag har jeg bagt et rugbrød uden surdej. Det er første gang og jeg har ikke smagt den endnu. Så kan ikke fortælle om det er blevet vellykket. Jeg har længe haft en pose med en 5-kornblandning liggende, fra Finax. Jeg har simpelthen ikke vidst, hvad jeg skulle bruge den til men bagpå posen fandt vi en opskrift på rugbrød. Så rugbrød blev det.

I kan selv finde opskriften lige her.

Jeg har ikke været særlig aktiv, her op bloggen, den sidste uges tid. Dette er der en ganske god grund til. Min barsel er slut og jeg er tilbage på mit studie.

Jeg blev sygemeldt midt i 1. semester og har derfor besluttet at jeg ville starte forfra. Denne beslutning tog jeg udfra, at det var vigtigt at blive en del af en ny klasse fra start af og ikke dumpe ind 5 måneder efter. Det vil sige at vi er i gang med intro-ugerne og jeg må sige at det er temmelig kedsomemmeligt. Jeg kan jo sagtens finde rundt på skolen, ved hvem man skal kontakte ved de forskellige problemstillinger osv, osv. Men sådan er det og det varer jo heldigvis kun lidt uger. Jeg glæder mig super meget til at komme i gang med undervisningen igen og vi starter selvfølgelig ud med pædagogik.

Det har været lidt hårdt at være væk fra Vigga. Hvis vi ser bort fra nætterne på neonantal, så var mandag den dag jeg, nogensinde, har været længst væk fra hende. Hun var savnet men det var til at overleve. Men også kun liiige 😉

I dag var savnet dog rigtig slemt, men var heldigvis tidligt hjemme så vi fik en masse timer sammen.

Det er ikke mange billeder vi (Ea ;-)) har fået taget denne uge. Men i skal da lige have en “ugen i billeder” 🙂

Lidt søndagshygge skal der til 😀

Vores ellers så forsigtige Vigga er ved at blive noget af en vågepels

To bavianer har fundet “lidt” tøj at lege med

Vores søde nabo kom med lagkage til os – haps!

Der er vidst en som glæder sig til sommer og sol 😀

Det er måske ikke SÅ tydeligt, men Petrine har lært at gå – jubiii 😀

Tager sig lige en slapper i sækkestolen