At vi kom hjem fra hospitalet med vores lille klump kærlighed. Det var en stor dag. Hvis jeg skal være helt ærlig så var det hele ret akavet i starten. Vi vidste absolut ikke, hvad vi skulle gøre, hvordan vi skulle få hende ud af den der kuvøse, hvordan vi skulle forholde os til CPAP og ledninger osv. Som dagene og ugerne gik fandt man selvfølgelig ud af det og efter et par uger stod vi da også for alt selv. Men det er først når man kommer hjem at det rigtig føles som ens eget barn og man selv har styr på det hele. Det var også først da vi kom hjem at vi lærte hende rigtigt at kende. Det har nu været et fantastisk år.

En lille Vigga som er SÅ klar til at forlade hospitalet, for første gang 😉

Jeg skal starte på mit studie, igen, lige om lidt – gisp! Min gamle bærbar var officielt ved at afgå ved døden. En knap manglede, den kunne ikke længere holde strøm, så den kunne ikke være uden oplader og så var den bare blevet enormt langsom. Så noget nyt og mindre skulle til.
Overraskende nok fandt jeg hurtigt ud af, at små computere er meget dyre på trods af at de har meget mindre slagkraft. Meget mærkeligt, hvis jeg selv skal sige det.

Nå men… Efter megen søgen, overvejelse og alt for meget snak om computere har jeg valgt at købe en Macbook Pro. Dette ved i selvfølgelig ikke, på forhånd, men jeg har altid været ret anti Mac. På trods af jeg har en IPad – men det er altså den bedste tablet. Det var et stort skridt og jeg troede det ville blive meget indviklet og var ret nervøs for, at jeg ville hade skiftet.
Jeg købte computeren i går og må altså sige at jeg er positivt overrasket. Den er enormt brugervenlig og så er den super lækker at se på. Tasterne er måske en smuuule plastikagtige men det er ikke slemt.
Det eneste minus jeg har fundet indtil videre er, at jeg ikke synes at mappesystemet er ligeså let som på en PC. Så jeg måtte ty til Picasa – men det vender jeg mig nok hurtigt til.

Men hurra for ny computer 😀

Nu får i juleaften i lidt mere end billeder.

Vi holdt juleaften hjemme hos Eas forældre sammen med hendes familie. Det var lidt på et hængende hår for vores niece havde, i starten af ugen, Rota-virus. Ea og jeg var derfor enige om at, hvis hun ikke var rask juleaften så blev vi hjemme. Det er ikke fordi vi vil være super hysteriske – vi synes bare at Vigga har været igennem nok. Hun har allerede i hendes korte liv oplevet at blive født 2 måneder for tidligt, haft RS-virus og været syg omkring 800 gange. Så, hvis vi forsøger at skåne hende for alt smitte, hvor vi kan.
Heldigvis blev kusine Vilja rask igen og vi alle kunne holde jul sammen. Det var super hyggeligt. Der var lavet lidt om på tingene af hensyn til pigerne. Vi kom tidligt, ved en 14-tiden, og startede med at danse om juletræet og åbne gaver ved 16-tiden. Vigga synes at sang og dans om juletræet var en fest. Det er ikke noget vi har brugt i min familie – men det kommer vi altså til nu. Det skal jeg nok sørge for 😉

Vi spiste aftensmad klokken 18 og efter maden pakkede vi sammen og tog hjem med Vigga. Hun kommer normalt i seng klokken 19 så den blev trukket lidt. Tror den var omkring 20.30 da hun lå i hendes seng. Jeg havde regnet med at hun faldt i søvn på vejen hjem men det gjorde hun slet ikke. Hun var i fantastisk humør hele aften, så det var bare lige som det skulle være.

Ea og jeg havde fået lidt ris a la mande med hjem, som vi sad og mæskede og med til lidt julefjernsyn. Så vi havde en super vellykket og hyggelig jul.

Håber at i alle derude også havde en fantastisk aften sammen med dem i holder af…

Jeg skal nok se at få skrevet lidt en af dagene. I må lige nøjes med lidt billeder – julen har slidt mig op 😉

Undskyld rodet i baggrunden – det ser frygteligt ud. Vi var begyndt at svømme i legetøj, så har været nødsaget til at flytte en masse ind på Viggas værelse. Så nu er der, heldigvis, styr på det igen. Men jeg måtte jo lige have et hurtigt billede af gaverne før de skulle pakkes helt ud 😀
Alt fra de store legeæsker og frem er julegaver 😀