Jeg skrev i går, at jeg ville skrive lidt om juleaften på neonantal – så det vil jeg selvfølgelig gøre.

Vigga var præcis 14 dage juleaften. D. 23. december var vi rykket på værelse med hende. Vi havde sovet den første nat sammen og det var fantastisk. Verdens  bedste julegave!
Julemorgen kom en sygeplejerske ind med lidt gaver. Præmatures Vilkår forærede os en bog (en barnets bog – præmartur style) og en body, i str. 56. Bodyen så, så stor ud og kunne ikke forstille mig at hun nogensinde blev så stor.
Vigga fik også en nissehue, hvilket var rigtig hyggeligt.

Hele dagen gik med at ligge hud-mod-hud med Vigga, og så en masse julefjernsyn uden lyd. Vi fik også, et lille, besøg af en veninde. Eas forældre havde været dagen før med gaver som vi kunne åbne. Der var mange og både til Ea, Vigga og jeg. Selvom julen ikke handler om gaver, så var det alligevel det eneste som fik det til at føles en smule som jul.

Hvidovre hospital gav julemad til dem, som blev og holdt jul på afdelingen. Vi var ikke i tvivl. Selvom Vigga ikke forstod det var jul, så er jeg helt sikker på hun forstod at vi var der. Jeg kunne ikke efterlade mit barn alene. Jeg ville have haft det elendigt hele aftenen. Vi var 3 familier tilbage, som spiste sammen og det var rigtig hyggeligt. Maden var godt nok ringe og af drikkevare blev der kun serveret alkohol – temmelig underligt når man tænker på, at afdelingen var fuld af udpumpende kvinder. Men… Det var den bedste jul nogensinde. For jeg havde min datter og hun havde det godt.

Vores lille julenisse
Viggas lille nissehue
Bogen, som vi fik fra Præmatures Vilkår

Et lille eksempel på, hvad man skriver i bogen

Et lille eksempel på, hvad man skriver i bogen

–>

Jeg har rent faktisk VUNDET en konkurrence. Nej – det er desværre ikke Hummel konkurrencen 😉 Men en konkurrence her i blogland. Det var godt nok Ea, som deltog med min mail. Men, HALLO det var MIG som vandt 😛

Jeg (Ea) har vundet nedenstående top fra mamalicious. Hun vandt den på denne blog LiamLarum, Det er vores venindes blog og man kan følge hende og hendes dejlige dreng Liam. Dem som har fulgt med i noget tid har måske skiftet bekendtskab med ham, da han ofte kommer og leger med Vigga 🙂

D. 17. november er det International Præmatur Dag. En dag, hvor der verden over bliver sat fokus på for tidlig fødte.

I den forbindelse har PræmaturesVilkår lanceret en kampagne “Et armbånd – et liv”. Armbåndet koster 65 kr og kan købes her. Overskuddet går til, at indkøbe barnets bog – der er specielt udviklet til for tidligt fødte børns forældre – og vil blive uddelt i december måned, til de forældre der er indlagt med deres for tidligt fødte barn, på landets hospitaler. 
Vi var selv indlagt med Vigga juleaften og modtog også en bog. I morgen vil jeg gerne vise jer, et billede af bogen, forklare lidt om hvad vi har brugt den til og fortælle lidt om vores juleaften, sammen med Vigga, på neonantal. 


Ea og jeg har selv købt to armbånd, i brune. Jeg skal vidst også lige have sendt mails ud til diverse familiemedlemmer og opfordre dem til, at købe 🙂

Køb armbåndet her: http://www.praematurshoppen.dk/shop/stottearmband og vær med til, at støtte de allermindste. Det betyder så meget!!!