Herhjemme elsker Vigga, at lege med vores IPad. Jeg er selv en ret stor computernørd, så jeg er ikke én af de forældre som indfører skærmtid 😉 Det bliver nok Ea, som kommer til at stå for den del.
Der findes en hel del gode apps til babyer og Vigga synes de er rigtig sjove. Af og til får hun besøg af sine små venner og det er også et hit hos dem.

Viggas (og min) yndlings app er en, som hedder Moobaa. Den er simpelthen, så sød og sjov. Den er ikke for meget og tegningerne er fantastiske.

Moobaa

Man kan også få en holder fra FischerPrice til IPaden. Vi har ikke selv købt den endnu, men jeg har planer om det. Skal bare lige overbevise Ea om, at det er en god idé 😉

Lille Vigga-bebs med IPad 😀

–>

Jeg har endnu ikke skrevet, så meget om det at være homoseksuel herinde. På en måde fylder det intet af mit liv og på en anden alt. Jeg ved, at folk har mange spørgsmål i forhold til det. Jeg tror dog, at mange ikke tør spørge fordi de frygter at jeg bliver stødt. Det gør jeg ikke. Jeg har forsøgt, at samle nogle af de spørgsmål som folk oftest stiller mig. Hvis i har andre spørgsmål til mig, så vil jeg med glæde svare på dem. Skriv dem blot i kommentarfeltet. 

Hvor gammel var du da du “sprang ud”?

Jeg var lige blevet 16, da jeg sprang ud for min mor. Det var meget spontant og overhovedet ikke gennemtænkt. Min mor fortalte det til min far, da Ea og jeg skulle flytte sammen og der var jeg 18 (næsten 19).  
Hvordan reagerede din omverden (forældre, venner ect.)?
Min mors reaktion – ja…. Man skulle tro, at sådan en situation er noget man tydeligt ville huske, men det er det ikke. Jeg husker kun få ting fra den dag.
Husker jeg sad foran computeren, gik ind i stuen til min mor, sad lidt og sagde ingenting og fortalte hende det på en eller anden måde. Jeg troede egentlig, at hun ville reagere bedre end hun gjorde. Husker der var en del gråd, skuffelse og “lad mig være i fred”. Hun nægtede, at tro på det i starten. Hun kom sig dog over det efter nogle måneder. Men helt ærligt har hun sagt nogle ikke så pæne ting. Nu er det accepteret – tror dog stadig ikke helt det er forstået.

Min fars reaktion er en for lang historie. Jeg er ikke helt klar til, at dele den herinde. Måske en anden dag. Kan dog hurtigt fortælle, at min far er fra Tyrkiet og vi ikke længere snakker sammen. Om det har noget med min seksualitet, at gøre vides ikke rigtigt. 


Min mormor og morfar- Jeg fortalte det ikke selv til dem. Min mor “sladrerede”. Det følte jeg i hvert fald lidt på det tidspunkt. Husker noget om, at min mor fortalte at de heller ikke troede på det. Men det har de i hvert fald aldrig udvist over for mig. Jeg vil sige, at min mormor er den som har håndteret det bedst og udviser den største forståelse og respekt over for vores familie. Det er altså lidt fantastisk.   

Mine venner tog “nyheden” rigtig godt. Jeg har haft nogle dårlige oplevelser. Eller. Fik vidst et par enkelte “fortæller du det her fordi du er forelsker i mig?!”. Men ja… Vi var 16, så de er vel undskyldt 😉 
Hvordan mødte du og Ea hinanden?
Ea og jeg havde et par fælles venner og mødte på en bytur. Jeg ved ikke, om man kan kalde det kærlig ved første blik- men der var i hvert fald en gensidig interesse. Få uger efter faldt vi dog pladask for hinanden og har været sammen lige siden. Det er 7 år til april og vi blev gift i juli for 2 år siden.
Hvem er manden i forholdet?
Dette er nok det spørgsmål folk oftest stiller mig. Der er altså INGEN mand i vores forhold. Så ville pointen med, at være to kvinder jo være ødelagt 😉
Hvordan besluttede i, hvem der skulle være gravid?
Vi har hele tiden haft planer om, at vi begge skulle prøve at være gravide. Den oprindelige plan var, at Ea skulle være den første da hun er ældst. Men Ea var længere i hendes uddannelse end jeg og vi ville gerne have at hun fik gjort den færdig først. Dette betød dog, at vi skulle væbne os med en del tålmodighed før vi kunne gå i gang med “projekt baby”. Så længe kunne vi bare slet ikke vente. Så vi besluttede, lidt ud af det blå, at nu skulle det være nu. Og rent tidsmæssigt og økonomisk var det bedst, hvis det var mig. Jeg er jo stadig studerende og er først færdig om over 3 år. Så jeg kommer til, at have rigtig meget tid med Vigga selvom jeg starter på studie igen. Og det er jo FANTASTISK!
Valgte i anonym doner?
Ja, vi valgte anonym doner. Vigga har ikke mulighed for, at kontakte ham – heller ikke når hun bliver 18. Det var ikke et svært valg for os. Det er Ea og jeg, som har fået et barn sammen. Vi havde ikke lyst til, at inkludere en fremmed i vores og Viggas liv. Selvom man ikke har prøvet det, så er jeg sikker på at de fleste kan sætte sig ind i det. Jeg føler selv, at det på en eller anden måde også underminimer Eas rolle som mor (mama). Hvis vi valgte, at bruge en åben doner så sendte vi også et budskab om at biologi er vigtigt. Og det er det ikke – i hvert fald ikke i vores familie. 
Jeg kan jo ikke garantere, at det ikke vil være svært for Vigga. Men Ea og jeg vil gøre, alt der står i vores magt for at det ikke skal blive.  

Ved i, hvordan doneren ser ud?

Nej, det ved vi ikke. Man kunne vælge 4 kriterier og vi valgte meget bredt. De 4 ting var følgende:
Hårfarve: Mørkeblond – mørkebrunt
Øjenfarve: Blå
Højde: 180 – 190 cm
Vægt: 75 – 85 kg 

Som i kan se, så aner vi ikke så meget andet end, at doneren sandsynligvis har blå øjne 😉 

Hvorfor valgte i, at Louise skulle hedde mor og Ea mama?
Det var, overraskende, svært at beslutte dette. Jeg har dog hele tiden sagt, at jeg ville hedde mor. Om det var Ea som skulle føde eller om det var jeg. Jeg er ikke maskulin, af person. Men med mit korte hår går folk altid udfra, at jeg er den der såkaldte “mand” i forholdet. Og jeg vidste derfor, at folk ville gå ud fra at det var Ea som var “mor” til vores børn.
Mama valgte vi fordi, at det er ordet for mor i langt de fleste lande rundt omkring i verden. Hun vil med stor sandsynlighed møde mange andre igennem sin barndom, som også har en mama.
Jeg kender til andre, som har valgt at bruge mutti, mammie og mutter. Der findes også familier, hvor medmoderen bare kaldes ved fornavn. 

–>