Er hjemvendt efter en uge, i sommerhus, i Sverige. Hvor heldigt var det lige, at vi var afsted den uge, hvor vejret var aller bedst? 🙂Vi var afsted med Eas forældre, søskende og niece. De første dage var ret hårde for Vigga, da hun slet ikke er vant til at være så meget sammen med andre mennesker. Derudover sov hun også ekstremt dårligt, så hun var lidt trist og pylret – for ikke at nævne mor syg. Men som dagene gik blev det heldigvis bedre og bedre. Vi havde faktisk aftalt at vi ville tage hjem, hvis det var for meget for hende men sådan blev det jo, heldigvis, ikke.

Selvom vi var afsted mange var vi så heldige at vi havde vores eget lille gæstehus, hvor vi kunne trække os tilbage med Vigga 🙂

Jeg havde regnet med vi skulle ud og gå en masse lange ture med barnevognen deroppe. Sommerhuset lægger nemlig i the middle of nowhere og så virkede det jo oplagt. Men……. Jeg er ekstremt bange for slanger og efter vi på vores 3 gåture ALLE gangene stødte på én droppede jeg det ligesom. Jeg blev dødsensangst for bare at skulle gå ned af indkørslen, høhø. Så det var ret ærgeligt, at min slangefobi skulle ødelægge det.

Her er lige et par billede fra ferien:

Der var en stor, skøn, have med et æbletræ som var helt perfekt til slyngevuggen 🙂

Vi har, herhjemme, ikke spist 100% økologisk – overhovedet! Vi har fortrukket få, udvalgte, økologiske varer og resten har vi egentlig været lidt ligeglade med.
Nu har vi jo ikke kun os selv og tænke på længere. Derfor har vi de sidste par måneder snakket en del om at, vi for Vigga, miljøet og os vores egen skyld ville begynde at spise økologisk. Jeg undersøgte derfor marked en smule for økologiske varer og vi besluttede at bestille kød og grønt fra en gård på Midtsjælland. Det ankom så forleden dag og jeg ville da lige dele med jer 😀

Derudover har jeg selvfølgelig fået bagt lidt med min nye Assistent. Ikke så meget som jeg gerne ville men sådan er det 🙂 Jeg har desværre kun fået taget et enkelt billede af mit bagværk – det må jeg altså lige blive bedre til.
Har fået bagt gulerodsbrud, Chokoboller og Citronmåne. Alt sammen henholdvis fra Meyers bageri og Meyers kager. Har bagt gulerodsbrud før og de er altid et hit. Helt sikkert anbefalesværdige!