Vi har de sidste år haft en tradition for, at gå over på den anden side af gaden og deltage i et fastelavnsarrangement hvor man også kan se ringridning. Det har været ret hyggeligt og underholdende. Vi skulle også havde været dernede i går, men Vigga havde ikke rigtig lyst. Vi skulle hjem til Eas forældre, hvor hendes kusine også kom – så jeg tror egentlig hun var mere optaget af det og kunne ikke rigtig forholde sig til andet. Så det sprang vi over.

I stedet tog vi ned i Amagercenteret i dag for at slå katten af tønden. Der var ikke helt den samme hygge eller stemning – det var ligesom hvad det var. Køen var rimelig lang til at starte med, men blev kortere og kortere. Om det var børnene eller forældrende som mistede tålmodigheden er svært at sige.
Vi holdt ud og det var den samme pige som blev både kattedronning og kattekonge. Hun var vidst også lige en 2-3 år ældre end de 4-6 år, som aldersgruppen var.

Men vi fik en lille tur ud af det. Vigga og jeg gik hjem og smed os i sengen, hvor hun så Ipad og jeg snuppede en lille lur. Viggas mama fik sikkert ordnet en masse ting, som jeg aldrig ville have tænkt på. Sådan er det som regel. Høhø.

Vigga havde valgt, at hun skulle være Ninja i år. Det var jeg meget overrasket over. Det var godt nok en ninjapige, men alligevel. De sidste år har alting simpelthen været så lyserødt og prinsesset og jeg troede ligesom det ville forsætte. Men jeg tror faktisk, at det er ved at tage lidt af og nu HADER hun Elsa, hvis nogen spørger.

Vi har ikke fået gjort så meget ud af fastelavn i år som tidligere. Min energi er virkelig svundet ind efter jeg skiftede studiet ud med et arbejde og Ea har heller ikke den helt samme energi længere. Men hun er selvfølgelig også lidt fyldt 30! (Denne kommentar kommer ikke til at falde i god jord).

Det kunne havde været sjovt, at arrangere et fastelavnsfest for sine venner og deres børn. Desværre har vores venner børn som er en del yngre end Vigga og det keder hende altså en smule. Men måske det alligevel kunne være sjovt at prøve næste år. Jeg synes i hvert fald det blev lige upersonligt nok, at slå katten af tønden i Amagercenteret.

Fastelavn 2017

Mig: Vigga hvad har du lavet i børnehaven i dag?

Vigga: Jeg har leget med V. Jeg kan næsten ikke sige det. Aj, jeg siger det alligevel – jeg kan ikke lade være. Vi blev uvenner i dag.

Mig: Det var da ærgerligt. Hvad blev i uvenner over?

Vigga: Vi stod oppe på bakken og så sagde jeg, at jeg elskede hende meget højt men at hun altså var lidt besværlig nogen gange. Det blev hun altså sur over.

I går så vi et opslag på facebook. En kvinde skrev at hende og hendes datter sammen havde fundet 24 legesager på værelset, havde lavet en pakkekalender af dem, og nu gerne ville give den væk til en familie med små midler. Ea og jeg var enige om, at det var en fantastisk idé. Vi fortalte det til Vigga og, til min store overraskelse, var hun fuldstændig med på idéen. I går gik hun i gang med at finde en masse ting hun gerne ville give videre til en pige, som ikke fik nogen pakkekalender i år.
Det første hun sagde til morgen var, at hun glædede sig til komme hjem så hun kunne finde flere ting til pakkekalenderen. Der smeltede mit hjerte lidt.
Vigga er ikke just kendt for, at være beskeden eller tænke på andre. Det er nu meget normalt når man er 4 år, men jeg vil alligevel gerne lære hende lidt om næstekærlighed og om at være taknemmelig. Særligt er ordet taknemmelig noget vi øver os på. Herhjemme kan der godt være tendens til lidt “mere, mere, mere” og vi snakker derfor meget om, at være taknemmelig for de ting man får og har. Det er lidt op af bakke, men det skal nok komme. Bare se hvor begejstret hun blev for, at være medvirkende til denne gode gerning.

Det kunne være fedt hvis andre blev inspireret ligesom vi gjorde. Jeg tror de fleste af os kan finde 24 småting på værelset, som vores børn ikke længere leger med – eller i hvert fald kan undvære 🙂

De 24 ting er fundet og pakket ind. Nu skal vi bare finde en lille ejermand her til aften.

15205607_10155591337159012_270369552_o

Vigga er blevet blefri i hendes vågne timer. Hun smed bleen for små 3 uger siden og det går rimeligt godt. Må man forresten skrive disse ting om sit barn på de sociale medier? Jeg må hellere undgå et pinligt toiletbillede der mindsker hendes chancer for at få et job om 20 år. Men jeg var nødt til at dele det – for jeg synes hun er så sej. Hun er trods alt “kun” 2 år og 9 måneder.

Egentlig havde jeg ikke de store planer om, at hun allerede skulle smide bleen, men efter en samtale med sundhedsplejersken blev jeg i tvivl. Hun talte meget om en åben dør og, hvis den der dør lukkede kunne det blive rigtig svært at få hende til at smide den. Paniiiiik!
Aj. Vi tog det stille og roligt og en dag havde hun haft bleen af hele dagen, uden nogle uheld. Så tog vi en dag til, en dag til og en til. Og pludselig var hun blefri. Det var lidt uventet, men man kan jo sjældent planlægge noget med de kære børn.

Hun havde lige nogle dage, hvor der var et uheld om dagen og hvor hun begyndte at kæmpe lidt imod. Hun nægtede at tisse når vi fulgte hende på toilettet og spurgte efter sin ble. Der blev jeg faktisk rigtig meget i tvivl om hun var helt klar. Men så ringede vi til Eas mor (pædagogen over alle pædagoger og mor til tre) som fortalte at det var helt normalt. Hun havde ligesom fundet ud af, at hun faktisk ikke skulle have ble på og at det der tisseri var noget HUN kunne styre og bestemme. Og hun kan altså godt lide at give Ea og jeg sved på panden – det skal ikke være nogen hemmelighed 😉 Men efter et par dage vendte hun tilbage til normalt og er altså blefri. Seje unge.

blefri

Jeg har sagt det før, men det kræver en gentagelse i dette tilfælde, tiden går ALT for hurtigt. Føler at Vigga skal fra vuggestue til børnehave på nul-komma-fem. Da Vigga startede i vuggestue 1. april var vi udemærket klar over at hun ikke skulle være der så længe. Vi regnede med at hun skulle være der i ca. 6 måneder og selvom det ikke er længe, så er det da noget. En lidt blidere overgang til børnehavelivet efter at være blevet passet hjemme i trygge rammer, i halvandet år. For 3 uger skete der så det at hun fik tilbudt børnehaveplads. Shit! Det er godt nok først fra midt september, men det er bare crazy at se sort på hvidt at ens barn rent faktisk skal starte i børnehave. Derfor er vuggestuetiden, for Viggas vedkommende, allerede ved at være overstået – vildt ikke?!

Forleden dag var vi til møde i vuggestuen og hvad der skulle have varet en halv time tog halvanden. Det er også hende mama der snakker alt for meget 😉 Men det var en vigtig samtale for os. Det var vigtigt at få at vide at det gik godt og at hun er klar til at skulle i børnehave, hvor forventningerne til hende bliver meget større. Heldigvis er Vigga et pragt eksemplar af et barn (hvis jeg sådan selv skal se helt konstruktivt på det) og det går rigtig godt med hende nede i vuggestuen. De fortæller at hun leger rigtig godt sammen med de andre, er meget empatisk og er et barn som de andre har stor lyst til at lege med. Jeg var overlykkelig for jeg ved hvor meget det sociale kommer til at betyde i børnehaven.

Det eneste hun “kæmper” lidt med er hendes sprog. Hun har aldrig været det mest pludrende barn og jeg har altid haft på fornemmelsen at det med sproget ville komme lidt senere og det har det også gjort. Til gengæld har det udviklet sig rigtig hurtigt og hendes ordforråd vokser med lynets hast. Dog har hun lidt problemer med at udtale en del lyde og ord, men jeg er ikke bekymret og det var vuggestuen heller ikke. I næste uge får vi besøg af Sundhedsplejersken, hvor jeg nok lige bringer det på banen og så lige se hvad hun siger.

Nå men… På trods af chokket over at hun allerede skal i børnehave om 2 måneder, så har vi affundet os rigtig godt med det. Vi har også talt lidt med Vigga om det og hun siger hver dag at hun vil i børnehave NU. Så det bliver forhåbentlig en success!