Donorbarn

“Vi kan desværre ikke skaffe donerer med afrikansk baggrund i øjeblikket”. Det var omtrent det først vi fik afvide, på Hvidovre hospital, i forbindelse med valg af donor til vores kommende barn. Vi kiggede på hinanden og var ret forvirrede og mundlamme. Alligevel fik vi fremstammet noget a la øh, nej, men, øh. Det var ikke lige med i overvejelserne. 

Vigga har ingen far. Hun har to mødre. Hendes to mødre har fået deres største drøm opfyldt ved hjælp af en anonym donor. Ea og jeg har altid været afklaret med, at donoren skulle være anonym. Det var os der skulle have et barn sammen og ikke os og en fremmed mand. Forresten var lovgivningen, på daværende tidspunkt, også sådan at man ikke kunne bruge åben eller kendt donor i det offentlige. Det er lavet om nu. Men da vi var i behandling kunne man vælge fire kriterier og så ville de forsøge, at matche dem så godt de kunne.

Vi kunne vælge hårfarve, øjenfarve, højde og vægt. Vi valgte meget bredt og skrev fx under hårfarve mørkeblond-mørkebrunt hår. Det eneste sted vi var præcise var øjenfarve, hvor vi skrev blå. Jeg har nemlig blå øjne. Vigga har så sjovt nok grønne øjne, så de kriterier kunne man vidst ikke regne med. Men vi er egentlig også ligeglade for vi elsker Vigga præcis som hun er. 

Ea, Vigga og jeg taler meget åbent om det at have to mødre og ingen far. Vigga er helt afklaret med det og er helt klar over, at de andre børn i børnehaven har en far og at hun har to mor, som hun selv siger Hun er blevet særlig bevidst om det efter hun startede i børnehaven for de bemærkede starks, at Vigga havde en mor og en mama. Det talte de slet ikke om i vuggestuen. Hver gang jeg kommer siger alle børnene til mig, at “Vigga har TO mødre” – på en meget sød måde. Jeg elsker at børn er så fordomsfrie. 

Jeg er sikker på, at der fremtiden vil komme mange flere spørgsmål, fra både Vigga og legekammerater! omkring vores valg og vores familie. Men vi tror virkelig på, at åbenhed og kærlighed er vejen frem.

donorbarn

Noget om Echinaforce

Mit immunforsvar er lidt af en vatnisse. Det har det sådan set altid været. Min kontaktbog var propfyldt med sygemeldninger, da jeg var barn. Utroligt jeg har lært at læse og skrive.
Efter Vigga er startet i institution er det blevet ret slemt med mig og sygdom igen. Jeg har på de sidste to måneder været syg tre gange og det er altså meget.

For lidt tid tilbage blev jeg inviteret til et A. Vogel event, hvor vi ville blive introduceret for udvalgte produkter og historien bag. Jeg takkede hurtigt ja, da det er utrolig relevant for mig. I det hele taget tror jeg det kan være temmelig relevant for alle forældre, som har børn i institution, vatnisse-immunforsvar eller ej. Tror de fleste institutionsforældre kan nikke genkendende til, at man langt oftere er ramt af sygdom end tidligere.

Vi blev introduceret for mange spændende produkter og jeg slugte det hele råt, men som pessimist var jeg alligevel lidt skeptisk. Der var som skrevet mange interessante produkter, men især et vil jeg sætte fokus på og anbefale. Det hedder Echinaforrce og er dråber der styrker kroppens immunforsvar. Det kan både bruges forbyggende og til at lindre symptomer. Jeg kunne sidde og skrive en masse om det, men i bund og grund er det vigtigste at jeg har prøvet det og det har virket! Det har i hvert fald hjulpet mig med at holde en upcoming forkølelse i skak og ladet den forblive upcoming. Det sker normalt aldrig for mig. Er en forkølelse på vej, så er den på vej. Jeg er ret begejstret og håber virkelig, at det kan hjælpe mig i gennem vinteren.

I kan læse meget mere om A. Vogel på deres hjemmeside og det forhandles hos Matas.

Nu har jeg delt, hvad der har virket for mig. Jeg er derfor lidt nysgerrig på, om andre derude har det som jeg; altså er ramt af sygdom ofte? I så fald har i så fundet noget, som har virket for jer?

IMG_3364

Mini rodini favoritter fra AW14

Det er nærmest fup og fidus at bruge ordet favoritter – for jeg elsker alt fra Mini Rodini. Det er sket at de har lavet et print, som har været lige specielt nok til min smag, men det er sjældent det sker. Jeg kan simpelthen ikke stå for det.

Mini Rodini

 

1. Flyverdragt i jaguarprint // 2. Jakke // 3. Klovnekjole // 4. Hue med stærk mand // 5. Hue med dutter // 6. Kjole med mopseprint // 7. Sweatshirt // 8. Panda flyverdragt

Jeg er ret vild med deres overtøj denne vinter, og har overvejet at købe enten en jakke eller flyverdragt derfra til Vigga. Men jeg har overhovedet ingen erfaring med deres vinterovertøj og ved ikke om det er varmt nok. Hvis i sidder derude og har prøvet deres overtøj, så må i meget gerne fortælle om jeres erfaringer. Vigga er jo et udpræget udebarn og hendes overtøj skal virkelig kunne det hele.

Indeholder affiliate links

Frivillig tvang kalder man det vidst…

Jeg er startet op på mit studie igen efter 6 måneders praktik. Jeg havde faktisk glædet mig til at skulle tilbage, men synes ikke helt at gensynet har været så glædeligt. På mandag skal jeg på en tre dages lejrtur med mit linjefagshold. GISP! Jeg har aldrig sovet væk fra Vigga og jeg er så ked af, at skulle være væk i to nætter. Jeg befinder mig også lidt i et dilemma omkring det for på den ene side vil jeg rigtig gerne være der. Både for at få det fulde udbytte af læringen og det faglige, men også for hyggen og det sociale. På den anden side har jeg lyst til at råbe fuck det hele og nægte, at lade nogen tvinge mig væk fra min lille baby.

Tvang er selvfølgelig et stærkt ord, men det føles faktisk som frivillig tvang. For sandheden er at, hvis jeg på nogen måde havde haft et valg så var jeg ikke taget med. Jeg kan på en eller anden måde godt overskue at være væk én nat. Jeg kan ikke lide det, men jeg kan acceptere det. Vigga kommer til at have det godt med Ea – uden tvivl – det er nok mere mig som har svært ved at give slip. Jeg bliver helt dårlig ved tanken om ikke at skulle være sammen med hende i knap 3 dage. Det må også være underligt for Vigga at hendes mor pludselig forsvinder fordi hun skal på lejrtur – for hvad fanden er det?! Nej. Jeg kan altså ikke lide det.

Underviserne har skrevet til os, at de har gjort det let for os hvis vi ikke vil overnatte. Det har valgt en lokation i hovedstadsområdet. Det tager så halvanden time hver vej, så det er ikke sådan lige til. Jeg har været i syv sind den sidste halvanden uge. Jeg startede faktisk med at beslutte at jeg kunne godt klare at blive deroppe. Men jo tættere vi er kommet på, jo værre har jeg fået det.

Jeg føler mig lidt som en piveskid for der er tilsyneladende ikke mange andre forældre fra mit studie, som har det på samme måde. Jeg har besluttet mig for at sove der en enkelt nat og tage frem og tilbage de næste. Mit moderhjerte gør lidt ondt, men jeg klare det – forhåbentligt.

frivillig tvang

Copenhagen pride parade 2014

Jeg var til min første pride parade som 17-årig. Det var en temmelig vild og samtidig skør oplevelse. På daværende tidspunkt var jeg sprunget ud, men min far vidste absolut ingen ting. Så husker også jeg var temmelig paranoid – for tænk nu, hvis jeg skulle møde ham eller et familiemedlem. Det var egentlig ret latterligt at jeg brugte så meget energi på det, for chancen var virkelig minimal. Haha. Men sådan var det nu engang…

Jeg har været til stort set alle parader herefter og de fleste sammen med Ea. Dengang handlede det mest om at have det sjovt, feste og drikke. Nu handler det om noget HELT andet..

Hvert år siden Vigga blev født har vi været til Copenhagen pride som familie. Regnbuefamilie. Vi går sammen med de andre regnbuefamilier og det er ret hyggeligt. Man får jo ikke talt sammen pga. støjen og der er generelt bare mange andre ting at koncentrere sig om. Men jeg synes klart at man kan føle en eller anden form for samhørighed og det kan jeg rigtig godt lide.
Vi går med som familie for, at være med til at synliggøre både homomiljøet, mangfoldigheden og os som regnbuefamilie. Noget af det som jeg allerbedst kan lide ved priden er at den skildrer hvor forskellige vi allesammen er.
Derudover er det vigtigt for os, at Vigga kan se at der er mange andre børn, som har en familie der ikke består af far og mor. Det er ikke noget hun er specielt bevidst om på nuværende tidspunkt, men det bliver hun. Og så er det også en smadder sjov oplevelse for hende.

Til priden i år hyggede hun sig virkelig. I starten var hun lidt stille og skulle lige vende sig til alle de mange indtryk. Vi havde vores Christiania cykel med. Både fordi at hun ikke kan gå så langt, men også fordi at hun sidder lidt afskærmet i den. Så kan man lige komme derop og slappe lidt af.

Børnene får temmelig meget opmærksomhed til priden. Der kommer mange som vil tage billeder, folk råber og vinker fra både gade og vinduer og nogen kommer endda lige og nusser en kind eller lignende. Jeg tænker at det godt kan være en lidt overvældende oplevelse, men Vigga soler sig i opmærksomheden. Det er så sjovt at være vidne til. Vigga kom bare dansende, med armene over hovedet og en ballon i hånden. Hun vinkede op til folk i vinduerne og havde sig bare en fest. Hun er verdens dejligste regnbuebarn! Vi har sgu gjort det godt Ea og jeg! 🙂

I kan læse om vores tidligere pride år her og her.

I må forresten undskylde billedekvaliteten. Vi fik slet ikke taget nogle billeder med vores kamera og har derfor kun mobil-billeder, som jeg har hapset fra Ea og hendes lillesøster.

Copenhagen pride

Copenhagen pride Copenhagen pride

 

Copenhagen pride