Et lille pip

Fik en pludselig lyst til at skrive et blogindlæg. Så jeg tog hurtigt til tasterne. Det er 4 måneder siden sidst og det kan nærmest tælles på én hånd, hvor mange indlæg jeg har udgivet det sidste år. Mærkeligt at noget som har været så stor en del af ens liv, pludselig fylder så lidt. Eller faktisk intet. Nå men. Måske jeg har lyst til at blogge igen i morgen og skrive lidt om, hvad der sker i vores liv for tiden.

 

Amagerbro Dagpleje

Der sker rigtig meget herhjemme lige i øjeblikket. Vi står overfor en snarlig flytning, som jeg nævnte i sidste blogindlæg, og så er Ea ved at starte sin egen dagpleje op (Amagerbro dagpleje). Dette er bl.a. en af grundende til vi flytter, da vi bor på 4. sal uden elevator og det ville ikke kunne lade sig gøre at have en dagpleje heroppe. Ea skulle i hvert fald hurtigt få slidt sig selv halvt ihjel så.

Dagplejen er ikke startet endnu, men Ea har søgt børn til to pladser og de blev hurtigt fyldt op. Nu ved jeg godt Ea og min kone, men kan kun sige at der er en grund til at jeg valgte at få barn med hende. Hun er det mest empatiske, søde og omsorgsfulde menneske og jeg har aldrig kunne forstille mig andet end, at folk ville stå i kø for at få hende til at passe deres barn.

Jeg har hjulpet hende med at lave en hjemmeside (hun står selv for indholdet), lave en facebookside og alt det der. Det har faktisk været ret sjovt at stable på benene + at spare lidt med hende i forhold til dagplejens værdier pædagogik m.m.

Nu har Ea jo været dagplejer før, da hun passede Vigga hjemme. Det var dog på en lidt anden måde. Det er nok bare noget andet når man også passer sit eget barn. Jeg skal ikke lyve – det fylder meget i ens hverdag og liv at have en dagpleje i sit hjem. Ikke på den dårlige måde – det fylder bare meget. Så det bliver en stor omvæltning for os alle og jeg er spændt på, hvad Vigga siger til at hendes mama skal være hjemme og passe “babyer”, mens hun selv er i børnehave. Jeg er dog slet ikke i tvivl om, at Vigga nok skal synes det er skide hyggeligt at have sådan nogle små størrelser herhjemme 😀

På grund af dagplejen har Ea og jeg ikke ferie samtidig. Vigga og jeg holder 5 ugers ferie fra sidst Juni til 1. august (hvor jeg starter i 3. praktik). Ea har valgt ikke at holde ferie, da det ville være uhensigtmæssigt i forhold til at få dagplejen op og køre. Derfor besluttede vi meget spontant at bestille en rejse til Mallorca først i juni, hvor hun lige kan tage en uge og jeg kan… Øhm. Holde “fri” fra min skole. Ellers får vi slet ikke ferie sammen. Vi tænkte at vi lige havde brug for en uge bare os 3 før det hele går løs. Vi glæder os i hvert fald.

Amagerbro dagpleje

Suttestop

Vigga er jo blevet de famøse 3 år. Et år hvor der forventes meget af et barn. De skal starte i børnehave, smide bleen, lære at køre på cykel, droppe, blive tæt på 100% selvhjulpne OG stoppe med at bruge sut. Det er sgu hårdt at være 3 år.

Vi er nået til sutten. Eller vi er nået til tankerne omkring sutten. Hvis man følger med på instagram, så har den skarpe følger nok opdaget at hun har haft brugt sin sut meget. Den har været en kæmpe tryghed for hende. Hun er – heldigvis – selv begyndt at nedtrappe forbruget. Hun gider den ikke længere når hun ikke har behov for den. Det vil sige at hun hun efterspørger den når hun er træt. Og det synes jeg faktisk er okay. Hun sover også stadig med den, men hun sover ikke til middag længere – dermed ryger der også et par timers forbrug dagligt.

For at være ærlig, så synes jeg det er noget f****** l***** p** at jeg skal tage den fra hende. Det er FORFÆRDELIGT! Hun har brug for den og jeg har brug for ikke, at være mean mommy! Men jeg kan godt se, at hun har suttebid. Hun skal smide sutten inden for 4 måneder og jeg er bare slet ikke klar og det tror jeg heller ikke hun er. Vi er begyndt at tale med hende om det, men hun forstår jo ikke hvorfor hun ikke må have den længere og det gør jeg på mange punkter heller ikke – andet end lige skæve tænder.
Jeg har forsøgt at finde nogle bøger om at droppe sutten og har reserveret dem på biblioteket. Vi har talt om suttetræet og om at sende sutterne til julemanden. Jeg har fortalt, at man får en gave – men hun er fuldstændig ligeglad og det kan jeg godt forstå. Jeg ville sgu heller ikke lade nogen tage mit mest dyrebare fra mig for en gave eller en tur til at suttetræ. Klogt barn jeg har mig.

Indenfor et par måneder skal sutten jo nok væk. Jeg forudser mange tårer både fra Vigga, men også fra mig. Men jeg er nødt til at prøve, at nå til et sted hvor jeg er klar til det. Så går det nok meget lettere. Jeg vil dog rigtig gerne høre erfaringer omkring suttestop? Både gode og dårlige historier, dos og don’ts.

Suttestop

Noget om mig

Bloggen handler sjældent om mig – for det er bare så meget lettere, at skrive om alle andre. Jeg har ingen idé om, hvilket billede at i læsere har af mig. Forhåbentligt et positivt, men måske slet ikke et tydeligt?

Jeg er nok ikke den typiske mor-blogger. Jeg kan i hvert fald godt føle mig meget anderledes og nærmest lidt freak-agtig i selskab med de andre. Jeg tror jeg har nævnt dette før, men jeg er et meget nede-på-jorden-menneske. Jeg er den stille type, hvis jeg ikke er i trygt selskab. Jeg er realist til fingerspidserne, men alligevel er jeg en drømmer. Jeg spiller Lotto hver uge – for man ved jo aldrig. Jeg drømmer egentlig ikke om penge, men om lykke. Jeg vil lave noget jeg elsker – livet er for kort til andet.

Jeg interesserer mig hverken for make-up, hårfarve eller neglelak og bliver faktisk trist over, at så mange kvinder føler de har behov for det. Særligt unge piger. Jeg ville blive mega trist over, at Vigga skulle føle sig grim uden en masse kunstigt lort.
Jeg er ligeglad med damemode og ved intet om det. Jeg har ikke haft kjole på siden jeg var 7 år og jeg tror faktisk ikke, at det kommer til at ske igen. Det meste af min garderobe kommer nok fra forretninger der sælger det man kalder streetwear. Jeg ville bare kalde det afslappet og det jeg har lyst til at gå i.

Jeg er på ingen måde en tøsse-tøs. På i-n-g-e-n måde. Jeg ser dog heller ikke mig selv som maskulin – så har vi det på den rene .

Min største passion i livet er min datter. Min fornemmeste opgave er, at give hende en god barndom med gode værdier og oplevelser hun altid vil have i sin “rygsæk”. Det er faktisk noget jeg tænker rigtig meget over. Ea og Vigga er langt vigtigere for mig end karriere. Jeg er klart familiemenneske først og karrieremenneske som nr. 100.

Jeg ser mig selv som et empatisk menneske. Jeg er dog ikke typen, som man skal forvente at få medlidenhed hos. Det lyder lidt hårdt, men jeg tror det er sandheden. Jeg er ikke den der “hvor er det bare synd for dig” type, som græder i kor med andre. Jeg er dog en god lytter. Ea ville muligvis argumenter imod sidste udsagn, men det synes jeg altså selv jeg er 😉

Jeg er blogger, men det er sjældent noget jeg taler om med min omgangskreds. Jeg læser andre blogs, men følger stort set ingen fast. Dem jeg læser mest er Denormale.dk og Babydutten.dk. Først nævnte fordi de bare er så “normale”. En helt nede på jorden blog, hvilket bare stemmer virkelig godt overens med den person jeg selv er. Ingen store følelsesmæssige udsvingninger jeg ikke ved, hvordan jeg skal reagere på og ingen aber i træ. Bare skønne børn og en masse familietid.
Babydutten læser jeg fordi jeg kender Michelle. Det er nemt og lidt sjovere at læse blogs når man kender folk. Kender i selv det?

Det er faktisk ret mærkeligt, at sidde her og skrive om sig selv. Men på en måde også sjovt. Får da reflekteret lidt over mig selv. Jeg ved ikke om det er værd at nævne, men jeg er svært glad for at spille Playstation. Faktisk stod jeg, som eneste kvinde, i kø ved midnat i Fona for at få fat i GTA V. Lidt pinlig fact men det er altså sandt.

Min far er kurder fra Tyrkiet og jeg er på mange måder vokset op i et meget muslimsk miljø. True story. Omend jeg er et meget mangfoldigt, åbent menneske så kan jeg godt bære præg af nogle meget gammeldags holdninger og værdier.
Hvordan stemmer homoseksualitet og Tyrkisk baggrund overens? Jamen det gør det i store træk heller ikke. Jeg har dog altid været min fars pige og det hjælper nok lidt på det. Vi havde dog en uoverensstemmelse i nogle år. Den er dog slut nu.

Det var grænseoverskridende mange ting om mig selv. Men jeg kan jo ikke sidde og udlevere mit barn på nettet og aldrig mig selv. Her har i et lille indblik i min person.

Bloggen på facebook

Det er ikke noget, som jeg gør voldsomt meget ud af men bloggen her har faktisk en facebookside. Jeg forsøger at bruge den lidt oftere og der har, da også været enkelte konkurrencer. Jeg prøver at undgå alt for meget spam og følg mig her og følg mig der – for jeg hader virkelig selv når andre gør det. Men nu vil jeg tillade mig, at opfordre til at følge bloggen på facebook.

Find facebooksiden her.

2014-05-30-CrackedFacebookLogo