Bloggen handler sjældent om mig – for det er bare så meget lettere, at skrive om alle andre. Jeg har ingen idé om, hvilket billede at i læsere har af mig. Forhåbentligt et positivt, men måske slet ikke et tydeligt?

Jeg er nok ikke den typiske mor-blogger. Jeg kan i hvert fald godt føle mig meget anderledes og nærmest lidt freak-agtig i selskab med de andre. Jeg tror jeg har nævnt dette før, men jeg er et meget nede-på-jorden-menneske. Jeg er den stille type, hvis jeg ikke er i trygt selskab. Jeg er realist til fingerspidserne, men alligevel er jeg en drømmer. Jeg spiller Lotto hver uge – for man ved jo aldrig. Jeg drømmer egentlig ikke om penge, men om lykke. Jeg vil lave noget jeg elsker – livet er for kort til andet.

Jeg interesserer mig hverken for make-up, hårfarve eller neglelak og bliver faktisk trist over, at så mange kvinder føler de har behov for det. Særligt unge piger. Jeg ville blive mega trist over, at Vigga skulle føle sig grim uden en masse kunstigt lort.
Jeg er ligeglad med damemode og ved intet om det. Jeg har ikke haft kjole på siden jeg var 7 år og jeg tror faktisk ikke, at det kommer til at ske igen. Det meste af min garderobe kommer nok fra forretninger der sælger det man kalder streetwear. Jeg ville bare kalde det afslappet og det jeg har lyst til at gå i.

Jeg er på ingen måde en tøsse-tøs. På i-n-g-e-n måde. Jeg ser dog heller ikke mig selv som maskulin – så har vi det på den rene .

Min største passion i livet er min datter. Min fornemmeste opgave er, at give hende en god barndom med gode værdier og oplevelser hun altid vil have i sin “rygsæk”. Det er faktisk noget jeg tænker rigtig meget over. Ea og Vigga er langt vigtigere for mig end karriere. Jeg er klart familiemenneske først og karrieremenneske som nr. 100.

Jeg ser mig selv som et empatisk menneske. Jeg er dog ikke typen, som man skal forvente at få medlidenhed hos. Det lyder lidt hårdt, men jeg tror det er sandheden. Jeg er ikke den der “hvor er det bare synd for dig” type, som græder i kor med andre. Jeg er dog en god lytter. Ea ville muligvis argumenter imod sidste udsagn, men det synes jeg altså selv jeg er 😉

Jeg er blogger, men det er sjældent noget jeg taler om med min omgangskreds. Jeg læser andre blogs, men følger stort set ingen fast. Dem jeg læser mest er Denormale.dk og Babydutten.dk. Først nævnte fordi de bare er så “normale”. En helt nede på jorden blog, hvilket bare stemmer virkelig godt overens med den person jeg selv er. Ingen store følelsesmæssige udsvingninger jeg ikke ved, hvordan jeg skal reagere på og ingen aber i træ. Bare skønne børn og en masse familietid.
Babydutten læser jeg fordi jeg kender Michelle. Det er nemt og lidt sjovere at læse blogs når man kender folk. Kender i selv det?

Det er faktisk ret mærkeligt, at sidde her og skrive om sig selv. Men på en måde også sjovt. Får da reflekteret lidt over mig selv. Jeg ved ikke om det er værd at nævne, men jeg er svært glad for at spille Playstation. Faktisk stod jeg, som eneste kvinde, i kø ved midnat i Fona for at få fat i GTA V. Lidt pinlig fact men det er altså sandt.

Min far er kurder fra Tyrkiet og jeg er på mange måder vokset op i et meget muslimsk miljø. True story. Omend jeg er et meget mangfoldigt, åbent menneske så kan jeg godt bære præg af nogle meget gammeldags holdninger og værdier.
Hvordan stemmer homoseksualitet og Tyrkisk baggrund overens? Jamen det gør det i store træk heller ikke. Jeg har dog altid været min fars pige og det hjælper nok lidt på det. Vi havde dog en uoverensstemmelse i nogle år. Den er dog slut nu.

Det var grænseoverskridende mange ting om mig selv. Men jeg kan jo ikke sidde og udlevere mit barn på nettet og aldrig mig selv. Her har i et lille indblik i min person.

Det er ikke noget, som jeg gør voldsomt meget ud af men bloggen her har faktisk en facebookside. Jeg forsøger at bruge den lidt oftere og der har, da også været enkelte konkurrencer. Jeg prøver at undgå alt for meget spam og følg mig her og følg mig der – for jeg hader virkelig selv når andre gør det. Men nu vil jeg tillade mig, at opfordre til at følge bloggen på facebook.

Find facebooksiden her.

2014-05-30-CrackedFacebookLogo

 

“Vi kan desværre ikke skaffe donerer med afrikansk baggrund i øjeblikket”. Det var omtrent det først vi fik afvide, på Hvidovre hospital, i forbindelse med valg af donor til vores kommende barn. Vi kiggede på hinanden og var ret forvirrede og mundlamme. Alligevel fik vi fremstammet noget a la øh, nej, men, øh. Det var ikke lige med i overvejelserne. 

Vigga har ingen far. Hun har to mødre. Hendes to mødre har fået deres største drøm opfyldt ved hjælp af en anonym donor. Ea og jeg har altid været afklaret med, at donoren skulle være anonym. Det var os der skulle have et barn sammen og ikke os og en fremmed mand. Forresten var lovgivningen, på daværende tidspunkt, også sådan at man ikke kunne bruge åben eller kendt donor i det offentlige. Det er lavet om nu. Men da vi var i behandling kunne man vælge fire kriterier og så ville de forsøge, at matche dem så godt de kunne.

Vi kunne vælge hårfarve, øjenfarve, højde og vægt. Vi valgte meget bredt og skrev fx under hårfarve mørkeblond-mørkebrunt hår. Det eneste sted vi var præcise var øjenfarve, hvor vi skrev blå. Jeg har nemlig blå øjne. Vigga har så sjovt nok grønne øjne, så de kriterier kunne man vidst ikke regne med. Men vi er egentlig også ligeglade for vi elsker Vigga præcis som hun er. 

Ea, Vigga og jeg taler meget åbent om det at have to mødre og ingen far. Vigga er helt afklaret med det og er helt klar over, at de andre børn i børnehaven har en far og at hun har to mor, som hun selv siger Hun er blevet særlig bevidst om det efter hun startede i børnehaven for de bemærkede starks, at Vigga havde en mor og en mama. Det talte de slet ikke om i vuggestuen. Hver gang jeg kommer siger alle børnene til mig, at “Vigga har TO mødre” – på en meget sød måde. Jeg elsker at børn er så fordomsfrie. 

Jeg er sikker på, at der fremtiden vil komme mange flere spørgsmål, fra både Vigga og legekammerater! omkring vores valg og vores familie. Men vi tror virkelig på, at åbenhed og kærlighed er vejen frem.

donorbarn

Mit immunforsvar er lidt af en vatnisse. Det har det sådan set altid været. Min kontaktbog var propfyldt med sygemeldninger, da jeg var barn. Utroligt jeg har lært at læse og skrive.
Efter Vigga er startet i institution er det blevet ret slemt med mig og sygdom igen. Jeg har på de sidste to måneder været syg tre gange og det er altså meget.

For lidt tid tilbage blev jeg inviteret til et A. Vogel event, hvor vi ville blive introduceret for udvalgte produkter og historien bag. Jeg takkede hurtigt ja, da det er utrolig relevant for mig. I det hele taget tror jeg det kan være temmelig relevant for alle forældre, som har børn i institution, vatnisse-immunforsvar eller ej. Tror de fleste institutionsforældre kan nikke genkendende til, at man langt oftere er ramt af sygdom end tidligere.

Vi blev introduceret for mange spændende produkter og jeg slugte det hele råt, men som pessimist var jeg alligevel lidt skeptisk. Der var som skrevet mange interessante produkter, men især et vil jeg sætte fokus på og anbefale. Det hedder Echinaforrce og er dråber der styrker kroppens immunforsvar. Det kan både bruges forbyggende og til at lindre symptomer. Jeg kunne sidde og skrive en masse om det, men i bund og grund er det vigtigste at jeg har prøvet det og det har virket! Det har i hvert fald hjulpet mig med at holde en upcoming forkølelse i skak og ladet den forblive upcoming. Det sker normalt aldrig for mig. Er en forkølelse på vej, så er den på vej. Jeg er ret begejstret og håber virkelig, at det kan hjælpe mig i gennem vinteren.

I kan læse meget mere om A. Vogel på deres hjemmeside og det forhandles hos Matas.

Nu har jeg delt, hvad der har virket for mig. Jeg er derfor lidt nysgerrig på, om andre derude har det som jeg; altså er ramt af sygdom ofte? I så fald har i så fundet noget, som har virket for jer?

IMG_3364

Det er nærmest fup og fidus at bruge ordet favoritter – for jeg elsker alt fra Mini Rodini. Det er sket at de har lavet et print, som har været lige specielt nok til min smag, men det er sjældent det sker. Jeg kan simpelthen ikke stå for det.

Mini Rodini

 

1. Flyverdragt i jaguarprint // 2. Jakke // 3. Klovnekjole // 4. Hue med stærk mand // 5. Hue med dutter // 6. Kjole med mopseprint // 7. Sweatshirt // 8. Panda flyverdragt

Jeg er ret vild med deres overtøj denne vinter, og har overvejet at købe enten en jakke eller flyverdragt derfra til Vigga. Men jeg har overhovedet ingen erfaring med deres vinterovertøj og ved ikke om det er varmt nok. Hvis i sidder derude og har prøvet deres overtøj, så må i meget gerne fortælle om jeres erfaringer. Vigga er jo et udpræget udebarn og hendes overtøj skal virkelig kunne det hele.

Indeholder affiliate links