Juleaften er lige om hjørnet og det er derfor ved at være sidste udkald for indkøb af juletøje Jeg har som altid været i god tid og har selvfølgelig allerede indkøbt Viggas julekjole.

Der er mange gode bud på juletøj rundt omkring. Personligt er jeg ikke til, at sløjferne bliver alt for store og farverne alt for vilde. Less is more. Nedenstående kjoler falder ret meget i min smag. De er meget enkle, men bringer alligevel lidt festligt med sig. Kjolen fra Soft Gallery har jeg været lun på i noget tid. Jeg tror den ender i Viggas garderobe som hverdagskjole. Den er virkelig fin.

 

julekjoler 2016

  1. Elsa sweat dress fra Soft Gallery // 2. Kjole fra Christina Rohde // 3. Viva kjole fra Mini A Ture // 4. Candy kjole fra Hummel

-Dette indlæg indeholder aff. links-

For snart fem år siden, en december morgen, kom vores lille mirakel til verden. Et mirakel vi længe havde ønsket, men også kæmpet for at få. Skæbnen ville at hun kom ud til os otte uger for tidligt. Hun var så lille og så smuk. Vi forelskede os i hende med det samme og siden er vi ikke veget fra hendes side. Den tidlige fødsel og de otte uger var betydningsfulde de første par år. Nu er det blot en del af vores historie, af Viggas historie.

Vigga kom til verden i december måned og vi brugte derfor vores jul på Hvidovre hospital. Det var en helt særlig tid, hvor vi lærte at tage vare på vores for tidlig fødte barn, hvor vi lærte Vigga at kende, og julen var ligesom glemt. Vi var fire familier, som valgte at blive på neonatal juleaften. Vi kunne ikke bære tanken om, at Vigga skulle ligge alene i sin kuvøse imens vi var hjemme for at holde jul. Vi havde alligevel ikke hygget os. Vi forlod en kort stund hud-mod-hud stillingen, sonden og kuvøsen for at spise, en lille og meget kedelig julemiddag, sammen med de andre forældre. Det var alligevel verdens bedste jul. Det var vores første jul sammen med Vigga og ikke mindst vores første jul som forældre.

Julen vil for evigt minde os om vores første tid sammen og om Viggas tidlige ankomst til verden. Nu mindes jeg dog tiden med et smil på læben og uden alle de bekymringer, som tidligere har rumsteret. Vigga er vokset sig stor og stærk og jeg tør næsten godt at sige, at hun er uden senfølger. Hun er vokset sig stor og stærk, så stor at man næsten kunne glemme at hun engang har været lille bitte. Og selvom vi andre ikke helt har glemt det, så har Vigga i hvert fald!

Men i dag skal vi fejre de mirakler som overlevede og mindes dem som tabte kampen…

 

2011-12-24-09-43-14

 

I kan læse hele historien om Viggas tidlige ankomst her.

 

I morges da vækkeuret ringede klokken lidt i chok, vågnede Vigga er var lidt småsløj. Forkølelse og lidt lun på panden. Vi holdt hende hjemme for en sikkerheds skyld. Det er en af de lidt priviligerede ting ved mit og Eas erhverv som dagplejere; at vi kan holde Vigga hjemme hvis hun ikke er på toppen. Endda helt uden dårlig samvittighed. Hvis hun var rigtig syg, så ville en af os selvfølgelig tage en barn-syg dag. Men det er nu skønt, at hun kan være sammen med os når hun har en dag, hvor hun bare ikke er helt på toppen.

Da vi ligesom havde fået afklaret, at Vigga fik en dag hjemme stod vi op. Det første Vigga spurgte om var, om hun ikke måtte se Krummernes jul. Sidste jul var hun afhængig af den julekalender og mønsteret gentager sig i år. Det er egentlig ret hyggeligt. Så vi har taget lidt forskud på julen herhjemme. Man er jo også nødt til lige, at varme op til den 1. december. Vigga er jo heller ikke så gammel, så hun skal hvert år lige sættes ind i hvordan det der jul nu også helt fungerer. Hun kan dog huske mere og mere for hvert år. Nu har hun i hvert fald HELT styr på at det er noget med gaver.
I år kan hun huske en del, men jeg satser på at det hele hænger ved næste år.

Nå. Men nu må jeg hellere lukke computeren og joine Vigga i sofaen med Krummernes jul. Jeg synes faktisk også, at den er ret hyggelig og desuden er moderen også ved at blive lidt småsløj.

Sløjhed og forskud på julen

De sidste par år har vi fået indført en lille juletradition herhjemme. Vi har hvert år op til juleferien været inde og se et juleteaterstykke sammen med Vigga. Det har været en rigtig fin og hyggelig måde, at starte juleferien på. De sidste to år har vi været på Nørrebro teater og se Rosas julebal. Det kører desværre ikke i år, men skulle det genopstå så kan det anbefales! Det er SÅ godt. En virkelig god oplevelse for både børn og voksne.
Vi var rigtig ærgerlige over, at det ikke kørte i år – så vi har været på udkig efter noget andet. Der er egentlig mange gode teaterstykker for tiden; Hodja fra Pjort, Folk og røvere i kardemomme by og et juleeventyr som spiller inde i tivoli. Særligt et juleeventyr var jeg hooked på, men alle de gode pladser var udsolgt. Jeg gider ikke gå i teateret, hvis man knap kan se scenen – det ødelægger efter min mening oplevelsen fuldstændigt.

Vi ville jo gerne se et teaterstykke der var lidt julet, så vi endte med at bestille billetter til Maries julegave, som spiller på Anemone teateret. Et lille stykke på 50 minutter, som anbefales fra 3 år.
Som skrevet så synes vi, at det er en virkelig hyggelig måde at starte juleferien på. Vigga elsker teater, det gør hendes mødre egentlig også, og så er det bare dejligt med gode fælles familie oplevelser.

1473

I weekenden havde vi aftalt med Vigga og hendes kusine Vilja, at vi skulle have en rigtig hyggeweekend og afslutte den med en tur i Dinos legeland. Viggas moster er ret god til at hente Vigga tidligt i børnehaven og hygge sammen med pigerne – så jeg følte også vi “skyldte” lidt. Det betyder dog ikke vi gjorde det af tvang, for vi havde bestemt også lyst til at være sammen med begge piger. Nogle gange går dagene bare hurtigt i en travl hverdag.

Vilja kom lørdag eftermiddag efter, at Vigga havde været til svømning. Vi spiste aftensmad sammen, pigerne spiste lørdagsslik og de blev puttet sammen i vores seng. Søndag stod vi op spiste morgenmad og så var det afsted med to meget utålmodige piger, i retning af Dinos legeland i Ishøj.
Første indtryk af stedet er klart “plastik fantastik”. Der var dog rent, pænt og man kunne sagtens se at det var et forholdsvist nyt sted. Selvom førstehåndsindtrykket af diverse legelande godt kan være lidt til den skeptiske side, så synes jeg faktisk at det er en meget god aktivitet at foretage sig med børnene. De får da i hvert fald rørt sig en masse og bliver udfordret motorisk. Efter 4 timer forlod vi legelandet med to glade og trætte piger. Behøver jeg fortælle, at jeg har lovet Vigga må holde fødselsdag derude til december?!

14329155_10155327771119012_1349042181_o