Louise

Posts by this author:

Hvorfor stoppede jeg med at blogge?

Jeg ved ikke hvor mange af mine gamle læsere, som stadig er på banen – men dem som er ved jo, at jeg faktisk helt var stoppet med at blogge. Jeg har tidligere genoptaget skriveriet, for korte perioder, hvor jeg har været lidt inde på årsagen – blandt andet med dette indlæg.

Jeg er denne gang startet op igen lidt ligesom intet var hændt. På den ene side er alt som det plejer her og på den anden så er mange ting ændret. Jeg har ikke blogget fordi jeg ikke har haft lyst. Jeg mistede gejsten fuldstændig. Jeg havde en periode, hvor jeg kom til at sige ja til alt for mange annonce indlæg og havde lange lister med, hvad jeg skulle nå og blogge om. Ea blev syg med stress og jeg havde travle perioder på mit studie med praktik og eksamen. Det blev en sur pligt at skulle blogge. Stemningen i blog miljøet ændrede sig også ufattelig meget i den periode, og jeg lod mig desværre påvirke negativt af det. Da jeg startede min blog for, hold nu fast, 7 år siden gjorde jeg det fordi jeg synes det var sjovt. Jeg skal ikke spille uskyldig – jeg har lavet masser af sponsorerede indlæg igennem tiden, men det var ikke derfor jeg bloggede. Jeg har aldrig set min blog, som et arbejde, en måde at tjene penge på eller en måde at eksponere mig selv på for den sags skyld. Det var bare sjovt.
Da fokus blev rettet mod ovenstående emner blev jeg træt og så dalede gejsten og gnisten for det hele.

Jeg har dog fået mod på og lyst til at dele lidt igen. Man kan aldrig sige for evigt, men lige nu nyder jeg det. Jeg elsker det jeg har skabt her på bloggen og det er en uvurderlig dagbog af Viggas liv. Dog med nogle huller 😉

Jeg har fået en del postive tilkendegivelser i forbindelse med, at jeg er startet med at skrive igen – og tusind tak for det 🙂

Navnelabels og en lille konkurrence

Reklame

Siden Vigga startede i vuggestue, som 2-årig, har vi været storforbrugere af navnelabels. Som pædagoger ved vi selv, hvor tidsbesparrende sådan en lille detalje kan være. Vi har brugt dem til tøj og sko og det har været ufattelig brugbart. Det er meget, meget få ting vi har mistet gennem årene. Dels fordi Vigga faktisk er mega god til, at passe på sine ting – men også fordi at de få ting hun har mistet hurtigt er blevet fundet på grund af vores navnelabels.

Vi forsøgte os i starten med nogle, som man skal stryge på – men dem vi prøvede var ikke så gode. Enten sad de dårlig fast ellers sad de alt for fast og var umulige, at få ud ved videresalg af tøj. Det var ikke nogen success her. Efterfølgende er vi blevet ufattelig glade for klistrmærkerne. De sidder godt fast i tøjet, vi har aldrig oplevet de er faldet af og så kan de tages ud, hvis man vil sælge tøjet videre.

Efter Vigga er startet i skole bruger vi dem også til madkasse, drikkedunk og tingene i hendes penalhus. Det er ikke særligt længe siden, at en mor kom og aflevere noget fra Viggas penalhus, som hendes søn have fået taget med hjem. Så det fungerer vildt godt for os.

Hos Labelking har de en masse forskellige labels at vælge i mellem. Det er klart det vigtigste for Vigga; motivet! Vi valgte nogle med DC super hero girls, men der er også Batman, Superman og en masse andre motiver. De findes også i sort/hvid, hvis man er til det mere neutrale.

Vind navnelabels

Kunne i tænke jer at afprøve nogle navnelabels fra labelking? Eller trænger i måske blot til en refill? Så skal i bare smide en kommentar i kommentarfeltet og så trækker jeg en vinder søndag d. 10. juni.

Navnelabels

Navnelabels

Vandmelon is

Wow et lækkert vejr de sidste uger har budt på. Heldigvis var mine nye isforme fra Pulito allerede ankommet og vi har derfor haft forfriskende, og selvfølgelig iskolde, vandmelon is stående i fryseren.

Jeg er ikke vanvittig vild med is og slet ikke dem som man selv laver. Ærlig snak. Skal jeg absolut spise is fortrækker jeg nok mest en softice… eller Ismageriet. Disse blev jeg dog positivt overrasket over. De er ret lækre på disse varme sommerdage.

Vi lavede dem ret meget på gefühl og jeg havde læst mig frem til, at det var en god idé at komme en smule sødme i a la sirup.

Sådan gjorde vi

Vi blendede:
1/2 vandmelon skåret i stykker
ca. 300 gram friske jordbær
1 spsk sirup

Man kan sagtens varriere det efter smag. Men denne sammensætning blev, for os, udemærket. Den passede også nogenlunde til vores 6 isforme, som er rimelig store.

Vandmelon is

Madpakke inspiration

Sidste år startede Vigga på fritidshjem og dette åbnede døren for mange nye verdner; bl.a. madpakker. Det var ret sjovt i starten, men begyndte hurtigt at hænge mig ud af halsen. Det er svært, at holde motivationen og ikke blot ende ud i 3 leverpostejsmadder og en agurk. Men det ville jeg selv hade, at skulle spise hver dag.

Da Vigga startede i skole fandt vi ud af, at folkeskolerne i København har en madskole som hedder Eat. Vigga synes det var super spændende og fik det stort set hver dag det første halve år, så slap vi for madpakken. Undtaget den til formiddag og frit. Ja, i kid you not. Man skal lave tre madpakker dagligt.

Hun kørte dog også lidt træt i Eat og bad om, at få madpakke med igen. Nu er vi dog nået til et punkt, hvor hun kører ca. 50/50 og det er mere overskueligt.
Vi er altså i gang med madpakke lavningen igen og derfor har jeg oprettet en ny kategori herinde; nemlig madpakker.

Jeg kommer nok, på et senere tidspunkt, til at skrive mere om mine tanker omkring hendes madpakke og de valg vi har taget i forhold til den.

Boganbefaling: Kære Zoe Ukhona

Kære Zoe Ukhona er bloggens første boganbefaling. I hvert fald af den voksne slags. Jeg vil rigtig gerne anbefale den da det, for det første, er en smuk og rørende beretning. Desuden er det en beretning jeg på mange måder kan relatere til. Vi har selv været igennem et fertilitetshelvede og har mærket, hvordan magtesløsheden og sorgen får overtaget ens liv.

Bogen er skrevet af Pelle Hvenegaard og er en fortælling om hvordan han mødte sit livs kærlighed, deres kamp imod barnløsheden og derved deres vej mod adoption. Jeg har ikke let til tårer, men jeg havde kun læst få sider før tårerne trillede ned af mine kinder. Det var glædestårer og dem mærker man flere gange igennem bogen.

Jeg har ikke tænkt mig, at skrive en helt masse om bogen. Blot at den kan anbefales. Måske særligt, hvis man selv har været igennem et fertilitetsforløb. Jeg har selv fået anbefalet bogen og efter at have fuldt Pelle Hvenegaard på Instagram blev jeg nysgerrig. Bogen var da også udsolgt, da jeg var nede i min lokale Bog og Idé, så jeg måtte lige vente et par dage før jeg kunne få den i mine hænder.

Bogen kan købes her.

Kære Zoe Ukhona
– Indlægget indeholder affiliate links –