Suttestop version 2

Der var engang, hvor jeg skrev et indlæg om suttestop. Dog mest tankerne for vi var slet ikke nået til selve suttestoppet endnu. Det var i februar måned sidste år. Indlægget kan i læse længere nede på siden, da jeg jo ikke har fået blogget så meget.
Jeg kan sagtens huske tankerne omkring det med at skulle fratage Vigga sin elskede sut og så gik det bare meget bedre end nogen kunne have regnet med. Hvis jeg selv skal sige det, så er Vigga altså et lille super menneske og hun håndterer alting meget bedre end hvad jeg starter ud med at forvente hende.

Jeg tror vi skal spole tilbage til juli måned sidste år. Vigga og jeg var i Fætter BR, hvor hun forelsker sig i en lægekuffert fra Doc Mcstuffins. Hun vil gerne have den og jeg nævner at en tur til suttetræet udlæser sådan en kuffert. Til min store overraskelse er Vigga fuldstændig på. Vi prøvede lige en nat uden sut for at sikre os, at det kunne lade sig gøre og det kunne det uden problemer. Afsted til suttetræet med os og bagefter tog vi hen for at tømme Fætter BR (hun var dog meget beskeden).

Efterfølgende tror jeg det kan tælles på én hånd, hvor mange gange hun har nævnt de sutter. OG det er på trods af, at hun var big time sutoman. Hun brugte den tingest dag og nat og pludselig var det slut; hun var en stor pige. Jeg er utrolig glad for at vi ventede til hun selv var klar og ikke blot tog den fra hende – det kan jeg virkelig mærke. Hende Vigga har vi sgu været heldige med. Hun er det skønneste.

suttestop

FacebookTwitterGoogle+Del

En gammel hund lærer nye tricks

Jeg har altid godt kunne tænke mig et kørekort, men tiden har ligesom ikke været til det og undskyldninger har der været mange af. Men hånden på hjertet, så har behovet altså heller ikke været der før nu. Derfor er jeg gået i gang med erhverve mig et kørekort.
Det kan godt være at jeg kun er 27 år gammel men, let me tell you, i kørekorts-verdnen er jeg en olding. Uge efter uge sidder jeg i et lokale med en flok 17-18 årige og bliver undervist. Jeg sidder der fuldstændig stræber-agtig og skriver ned og skriver ned. De ligger halvt ned på stolen med øjnene halvt på klem og alligevel husker jeg kun halvdelen af hvad de gør.

En anden ulempe ved at tage kørekort så “sent” har nok været at min frontallap er fuldt udviklet og jeg derfor er alt for bevidst om konsekvensen af mine handlinger. Jeg var SÅ nervøs de første gange jeg var ude og køre, men det er blevet bedre med tiden. Tanken om at skulle køre rundt med Vigga i en bil er dog stadig lidt foruroligende.

Jeg er dog ved at nå til et punkt, hvor jeg glæder mig til at være færdig, hvilket jeg snart er. Det bliver alligevel lidt luksus og giver os lidt mere frihed. Forhåbentlig kan en gammel hund lære nye tricks. Wish me luck.

Et lille pip

Fik en pludselig lyst til at skrive et blogindlæg. Så jeg tog hurtigt til tasterne. Det er 4 måneder siden sidst og det kan nærmest tælles på én hånd, hvor mange indlæg jeg har udgivet det sidste år. Mærkeligt at noget som har været så stor en del af ens liv, pludselig fylder så lidt. Eller faktisk intet. Nå men. Måske jeg har lyst til at blogge igen i morgen og skrive lidt om, hvad der sker i vores liv for tiden.

 

Om hvorfor bloggen er stille

En del er begyndt at henvende sig til mig for at spørge om jeg er holdt op med at blogge. Jeg har haft lidt svært ved at svare på det – for jeg har jo ikke blogget og har været meget i tvivl om, om det var noget jeg kom til at gøre igen. Og jeg ved det faktisk stadig ikke. Jeg har da dage, hvor jeg savner det men på mange måder er det også en lettelse.

Det sidste års tid har også budt på mange udfordringer og mange forandringer i vores liv og derfor har overskuddet ikke været så stort. Det der har været har vi i hvert fald brugt på Vigga. Og så er det også bare virkelig hårdt at være mor og mama til en 3-årig. Det har været skønt, men helt klart også det mest udfordrende år på forældre-fronten. Man kan i hvert fald godt få lidt sved på panden til tider ;-)

Lige nu er Ea rigtig godt i gang med at få hendes dagpleje op og køre og det er virkelig lykkes hende godt. Det går rigtig godt og der er STOR interesse for de ledige pladser der nu har været. Det er virkelig skønt at se, hvor godt det går for hende. Men hun ER altså også verdens bedste pædagog!

Selv er jeg startet i min sidste praktik og er færdig med min uddannelse til sommer. Lys for enden af tunnellen! Jeg er i et praktik på et bosted og jeg må sige, at jeg har nogle forfærdelige arbejdstider, som slet ikke passer ind i et familieliv og en kone som har en dagpleje. Jeg har rigtig mange 14-23 vagter, hvilket betyder at der er dage, hvor Vigga og jeg kun ser hinanden meget få timer. Det er vi SLET ikke vant til og det passer vidst ingen af os særlig godt. Men jeg kan heldigvis sige at det KUN er 6 (nu 5) måneder. Så det skal bare overstås, så jeg kan blive færdig. Det hele hænger heldigvis sammen med lidt hjælp fra vores forældre, så Vigga ikke få mere end de der 6 – MAX 7 timer i institutionen.

Det var lidt status herfra til dem som stadig hænger på derude.

IMG_0042 kopi

Amagerbro Dagpleje

Der sker rigtig meget herhjemme lige i øjeblikket. Vi står overfor en snarlig flytning, som jeg nævnte i sidste blogindlæg, og så er Ea ved at starte sin egen dagpleje op (Amagerbro dagpleje). Dette er bl.a. en af grundende til vi flytter, da vi bor på 4. sal uden elevator og det ville ikke kunne lade sig gøre at have en dagpleje heroppe. Ea skulle i hvert fald hurtigt få slidt sig selv halvt ihjel så.

Dagplejen er ikke startet endnu, men Ea har søgt børn til to pladser og de blev hurtigt fyldt op. Nu ved jeg godt Ea og min kone, men kan kun sige at der er en grund til at jeg valgte at få barn med hende. Hun er det mest empatiske, søde og omsorgsfulde menneske og jeg har aldrig kunne forstille mig andet end, at folk ville stå i kø for at få hende til at passe deres barn.

Jeg har hjulpet hende med at lave en hjemmeside (hun står selv for indholdet), lave en facebookside og alt det der. Det har faktisk været ret sjovt at stable på benene + at spare lidt med hende i forhold til dagplejens værdier pædagogik m.m.

Nu har Ea jo været dagplejer før, da hun passede Vigga hjemme. Det var dog på en lidt anden måde. Det er nok bare noget andet når man også passer sit eget barn. Jeg skal ikke lyve – det fylder meget i ens hverdag og liv at have en dagpleje i sit hjem. Ikke på den dårlige måde – det fylder bare meget. Så det bliver en stor omvæltning for os alle og jeg er spændt på, hvad Vigga siger til at hendes mama skal være hjemme og passe “babyer”, mens hun selv er i børnehave. Jeg er dog slet ikke i tvivl om, at Vigga nok skal synes det er skide hyggeligt at have sådan nogle små størrelser herhjemme :-D

På grund af dagplejen har Ea og jeg ikke ferie samtidig. Vigga og jeg holder 5 ugers ferie fra sidst Juni til 1. august (hvor jeg starter i 3. praktik). Ea har valgt ikke at holde ferie, da det ville være uhensigtmæssigt i forhold til at få dagplejen op og køre. Derfor besluttede vi meget spontant at bestille en rejse til Mallorca først i juni, hvor hun lige kan tage en uge og jeg kan… Øhm. Holde “fri” fra min skole. Ellers får vi slet ikke ferie sammen. Vi tænkte at vi lige havde brug for en uge bare os 3 før det hele går løs. Vi glæder os i hvert fald.

Amagerbro dagpleje

Vi flytter!

Det er ikke meget jeg får skrevet herinde for tiden (synes efterhånden jeg starter de fleste blogindlæg på denne måde). Men så har jeg måske bare mere på hjertet når jeg endelig skriver.

Den belt “store” nyhed i denne omgang er at vi skal flytte. Flytte ser helt vildt ud i mine øjne, men vi skal heldigvis ikke flytte så langt. Vi flytter faktisk bare ind i opgangen ved siden af. Det er en større lejlighed og den har – wait for it – ELEVATOR. Jeg har før skrevet om at vi er godt trætte af at bo på 4.sal. Det er godt nok ikke så slemt lige for tiden, for Vigga er blevet god til at gå op selv og vi har stort set ingen konflikter omkring det længere (7-9-13). Der er jo langt op for små og trætte ben, men jeg kan simpelthen ikke bære 19,2 kg op på 4. sal x antal gange om dagen.Men nu er det snart slut med trapper for os. Det var godt nok god gratis motion og vi kommer måske rullende ned af gaden om et års tid men, who cares, vi får elevator.

Selvom vi ikke flytter væk fra alt det velkendte, så er det alligevel svært for os at flytte. Vigga synes bestemt ikke om det og vi forsøger ikke at tale for meget om det. Desuden har vi næsten boet her i 6 år og vi er rigtig glade for denne lejlighed. Det er her vi boede da vi var i fertilitetsbehandling, da jeg blev gravid og det er her Vigga er vokset op. Så det er da lidt vemodigt, men forhåbentlig får vi nye gode minder i den nye lejlighed.

Så kom dagen jeg frygtede

Forleden dag da Vigga kom hjem fra børnehave sagde hun de frygtede ord til mig. De ord jeg håbede jeg aldrig skulle høre fra hende og aldrig behøvede tale med hende om. Det er egentlig også lidt sjovt, men den ramte lige lidt alligevel. Hun sagde til mig: “Mor du er en dreng”. Mig: “En dreng? Hvorfor er jeg det?”. Vigga: “Fordi piger ser ikke sådan ud”. Shit! Piger ser ikke sådan ud?! Hele hendes liv har jeg gjort alt hvad jeg kan for ikke at fremstå for drenget og det er faktisk lykkes mig rent fint – syntes jeg da selv. For det andet har jeg virkelig forsøgt ikke at præge hende i forhold til traditionelle kønsroller. Både hvad tøj angår, men også i forhold til legetøj, aktiviteter mm. Hun kan alt selvom hun er en pige. Al den omtanke og så kommer barnet hjem til mig og siger jeg er en dreng.

Min første tanke var om der mon var en af de andre børn i børnehaven, som havde sagt det til hende. Altså noget a la “din mor ligner en dreng” eller hvad ved jeg. Men det tror jeg egentlig ikke. Jeg tror helt selv hun er kommet frem til det på en eller anden måde. Det var lidt som om der gik et lys op for hende og så kom ordrerne ud af hendes mund.

Måske vil nogle tænke jeg er lidt fjollet og det er jeg sikkert også. Men det har været rigtig vigtigt for mig, at Vigga ikke skulle gå rundt og tænke at drenge er sådan og piger er sådan. Derudover har det også været vigtigt for mig ikke at se for drenget ud efter jeg blev mor og dette er tilsyneladende heller ikke lykkes. Da Ea og jeg gik i gang med at få børn ændrede jeg mig temmelig meget. Ikke personlighedsmæssigt, men mit udseende. Jeg fik en lidt mindre drenget frisure, tog alle mine piercinger ud, ændrede min tøjstil drastisk osv. Jeg skulle jo være nogens mor. Og alligevel så synes hun sgu jeg ligner en dreng. Møgunge ;-)

Tip: Pandaclub

Vigga er fyldt tre år og det betyder, at hun er ved at være en dyr dame. Nu kan hun nemlig ikke længere komme gratis ind til diverse seværdigheder. Ea og jeg har siden hun blev født – og egentligt og før – haft årskort til København ZOO og det har jo været dejlig belejligt, at Vigga kunne komme med ind på dem. Det kan hun så ikke længere. Et årskort til ZOO koster 275 kroner.

Helt tilfældigt lagde en af mine Facebookvenner så et link ud til WWF’s Pandaclub. Hvis man melder barnet ind får de tilsendt fire Pandaclub magasiner og får gratis indgang til bl.a. København ZOO, Knuthenborg, Ree park, Planetariet Randers regnskov, Skandinavisk dyrepark og et par andre steder. Der er også nogle særlige events man kan deltage gratis i, men det ved jeg ikke helt hvad går ud på.
Summa summarum er at dette medlemsskab blot koster 250 kroner årligt og, at man får meget mere for pengene. Det er da lækkert. For god ordens skyld, så er dette ikke på nogen måde et sponsoreret indlæg – blot et lille torsdags-tip.

Pandaclub

Cheesecake med brombær

For et par uger tilbage fyldte min søde kone år. Hele 28 år for at være præcis, så de 30 nærmer sig med hastige skridt. Jeg kan godt tillade mig, at “mobbe” hende lidt eftersom der stadig er små fire år til at jeg selv fylder rundt.

Nå men… Jeg ved ikke om nogen har gættet det, men det er altså mig der står i køkkenet herhjemme. Det sker da også at Ea gør, men når hun så gør så spørger hun alligevel ind til hver lille detalje; “hvordan skal de her skæres”, “har jeg rørt det her nok”, “kom lige ud og se det her” og jeg skal komme efter dig. Jeg behøver vel ikke, at sige at det er meget lettere at gøre det selv? ;-)

Til hendes fødselsdag ønskede hun sig en cheesecake. Jeg er ikke selv fan af den såkaldte ostekage og var derfor lidt skeptisk. Særligt fordi jeg synes, at den så lidt indviklet ud. Jeg er temmelig perfektionistisk i et køkken og, hvis noget går galt bliver jeg skide sur. Derfor forsøger jeg at holde mig væk fra ting ting som let kan gå galt. Men jeg ville jo også gerne glæde min søde kone, så cheesecake med brombær blev det.

Jeg fandt en opskrift på en tilfældig blog lige her og fulgte mere eller mindre opskriften til punkt og prikke. Bortset fra at jeg brugte brombær i stedet for solbær. Kunne simpelthen ikke støve solbær op nogle steder. Ikke engang på frost.
Til min store overraskelse var den umådelet let at lave. Som i virkelig, virkelig let. Plus det er sådan ca. en milliard gange billigere at lave den selv end at købe et stykke på den lokale café. Så hvis i elsker cheesecake så kast jer ud i det.

Cheesecake med brombær

Suttestop

Vigga er jo blevet de famøse 3 år. Et år hvor der forventes meget af et barn. De skal starte i børnehave, smide bleen, lære at køre på cykel, droppe, blive tæt på 100% selvhjulpne OG stoppe med at bruge sut. Det er sgu hårdt at være 3 år.

Vi er nået til sutten. Eller vi er nået til tankerne omkring sutten. Hvis man følger med på instagram, så har den skarpe følger nok opdaget at hun har haft brugt sin sut meget. Den har været en kæmpe tryghed for hende. Hun er – heldigvis – selv begyndt at nedtrappe forbruget. Hun gider den ikke længere når hun ikke har behov for den. Det vil sige at hun hun efterspørger den når hun er træt. Og det synes jeg faktisk er okay. Hun sover også stadig med den, men hun sover ikke til middag længere – dermed ryger der også et par timers forbrug dagligt.

For at være ærlig, så synes jeg det er noget f****** l***** p** at jeg skal tage den fra hende. Det er FORFÆRDELIGT! Hun har brug for den og jeg har brug for ikke, at være mean mommy! Men jeg kan godt se, at hun har suttebid. Hun skal smide sutten inden for 4 måneder og jeg er bare slet ikke klar og det tror jeg heller ikke hun er. Vi er begyndt at tale med hende om det, men hun forstår jo ikke hvorfor hun ikke må have den længere og det gør jeg på mange punkter heller ikke – andet end lige skæve tænder.
Jeg har forsøgt at finde nogle bøger om at droppe sutten og har reserveret dem på biblioteket. Vi har talt om suttetræet og om at sende sutterne til julemanden. Jeg har fortalt, at man får en gave – men hun er fuldstændig ligeglad og det kan jeg godt forstå. Jeg ville sgu heller ikke lade nogen tage mit mest dyrebare fra mig for en gave eller en tur til at suttetræ. Klogt barn jeg har mig.

Indenfor et par måneder skal sutten jo nok væk. Jeg forudser mange tårer både fra Vigga, men også fra mig. Men jeg er nødt til at prøve, at nå til et sted hvor jeg er klar til det. Så går det nok meget lettere. Jeg vil dog rigtig gerne høre erfaringer omkring suttestop? Både gode og dårlige historier, dos og don’ts.

Suttestop

1 2 3 68