Tidligere har jeg fortalt at vi skulle en tur til London. Vigga, min mor og jeg. Det endte dog en smule anderledes og Ea tog med i stedet for min mor.

Vi har aldrig før været på storbyferie med børn. Det er et ret bevidst valg fra vores side af. Vigga har aldrig været barn som gad og sidde stille i sin klapvogn, gå i butikker eller lignede. Det har på ingen måde været hendes behov og egentlig heller ikke vores. Vi har nydt charterlivet i stedet for.

Jeg trængte dog til lidt luftforandring i vinterferien. Jeg orkede ikke det helt store og tænkte at et par dage i London kunne være hyggeligt. Der findes jo masser af seværdigheder for børn.
Turen var også rigtig vellykket. Vigga er altid en fornøjelse at rejse med. Her tænker jeg mest på den megen transport frem og tilbage.

Jeg havde booket et hotel som lå få hundred meter fra Tower of London. Få timer før vi tog hjem opdagede jeg endda, at vi havde udsigt til både Tower og London og Themsen. Hvordan kunne vi ikke havde opdaget det før tænker i?! Vi var SÅ trætte. Jeg tror vi var ude en 6-7 timer hver dag og når vi kom tilbage til vores hotel kastede vi alle 3 os i sengen og var helt udmattede. Vi trak ikke engang gardinet fra. Jeg havde booket bord på forskellige restauranter hjemmefra og vi måtte aflyse dem begge. Vi var alt, alt for trætte til at bevæge os udenfor om aftnen. Heldigvis boede vi på et super godt hotel, som havde en ganske udemærket restaurant.

Vi fik besøgt The natural history museum, som var en rigtig god oplevelse. Det var kæmpe stort og vi fik ikke engang set det hele. Det var et fantastisk sted og endda gratis. Det kan jeg i hvert fald godt anbefale, hvis andre en dag skal til London.
Dagen efter tog vi en tur til Hyde park for at finde en legeplads. Det viste sig heldigvis at være piece of cake. Vi fandt en rigtig fin legeplads lige ned til en sø. Himlen var blå, solen skinnede og vi havde det skønt. De eneste andre ting vi sådan rigtig nåede var en tur i Hamleys på Regent street og i Disneystore.

Vi havde en rigtig dejlig tur. Mest var det bare skønt at være sammen uden alle de der praktiske hverdagsting. Jeg tror ikke vi tager på storbyferie igen lige rundt om hjørnet. Vi er nok mere afslapning-ved-poolen-typer.

Har i været på storbyferie med jeres børn og hvordan oplevede i det?

Storbyferie med børn

Storbyferie med børn

Kan i huske Jens Storm ryksækken? Den er tilbage og efter min mening er den ret fin. Det er en lille model og anbefales derfor til børn mellem 2-5 år. Den næste taske vi selv skal investere i bliver nok en skoletaske og selvom denne var stor nok, så tvivler jeg på at Vigga havde godkendt den. Der skal vi nok ud i noget lidt mere farverigt og gerne nogle genkendelige figurer. Men havde hun været to år, så var den altså nok røget i kurven.Rygsæk fra Jens StormDe fine rygsække fra Jens Storm kan findes her.

-Dette indlæg indeholder affiliate links 

Sidste tirsdag besluttede vi os for, at booke en stand hos Børneloppen i Valby. Hvis jeg kort skal ridse konceptet op så booker man en stand, for en kortere eller længere periode, finder ungernes gamle tøj og legetøj frem og laver prismærker til det på børneloppens hjemmeside. Så kører man tingene derud, får printet sine prismærker ud, påsætter dem tøjet og opsætter tingene på sin stand. Herefter passer det hele egentlig rimelig meget sig selv. Der står personale i børneloppen, som varetager salgene for en. Det er faktisk ret smart.

Som skrevet besluttede vi sidste tirsdag at booke en stand fra onsdag af. Vi havde rimelig mange ting og brugte nok en 3-4 timer på, at finde frem og lave prismærker. Onsdag kørte vi derud og jeg tror det tog os ca. 1,5 time før alt var prismærket og sat op. Men det var faktisk meget hyggeligt at lave standen.

Vi havde tøj med fra str. 50-122. Mindst i de små størrelser og mest i de større. Mærkerne var meget blandet og der var alt fra H&M til Mini Rodini. Vi havde også en del legetøj med, som Vigga stort set aldrig have brugt.

I dag efter 6 dage tog vi vores ting ned. Vi kan nemlig ikke nå derud i morgen efter arbejde. Vi har solgt for 1635 kroner og efter børneloppens kommission 1389.75 kroner – hvilket jeg synes er udemærket på 6 dage. Vi har ca. solgt 1/3 af vores ting. Vi har mistet en dots kjole fra Soft gallery derude, som jeg havde sat til 100 kroner. Om den er blevet stjålet eller ligger på en anden stand aner jeg ikke. Men det er i hvert fald ærgerligt. Særligt når man som jeg har en del affektionsværdi over for sit barns tøj.
Der ligger tyverialarmer derude, men vi valgte ikke at benytte dem. En anden gang vil jeg nok sætte dem i det lidt “dyrere” tøj.

Vi solgte stort set alt Vigga legetøj. Det røg forholdsvist hurtigt. Det var også i meget pæn stand, men jeg havde faktisk ikke troet at legetøj røg så hurtigt. Derudover solgte vi ekstremt meget H&M tøj – hvilket også overraskede mig – særligt i de store størrelser.
Man kan på deres hjemmeside løbende tjekke, hvad man får solgt og dermed hvad man tjener. Jeg har ligget syg de fleste af dagene og må sige, at jeg har trykket på refresh knappen maaaaange gange. Det er ret sjovt at følge med i hvad man får solgt.

Vi har virkelig haft en god oplevelse derude. Personalet er meget venlige og hjælpsomme og jeg kan klart anbefale Børneloppen til alle dem som har spurgt ind til det igennem ugen.

børneloppen

 

I vores familie er vi ikke gode til at sige farvel. Vi er ikke gode til alt for store forandringer og vi trives alle med stabilitet. Men vi glæder os (undskyld mit sprog) fucking meget til at vinke farvel til Viggas børnehave. For evigt! Aldrig om jeg nogensinde skal nærme mig den institution igen.

Jeg kan se at vi allerede fra start var kede af den børnehave og jeg har tilsyneladende skrevet om det både her, her og her. Når jeg tænker tilbage nu, så var det første år klart det bedste. Jeg har talt, at 13 mennesker har været ansat på Viggas stue i længere og kortere perioder imens hun har gået der. Da jeg påtalte det overfor lederen sagde hun, at jeg jo ikke kunne forvente det var de samme tre som passede Vigga gennem hendes børnehavetid. Nå nej – men fucking 13??!!! Og det er altså uden alle de vikarer jeg ikke kan huske navne og ansigter på.

I sommers fik vi pludseligt af vide, at de ville dele børnene op i grupper efter alder. Vigga skulle i skolegruppe, da hun er decemberbarn. Eneste problem var bare, at alle Viggas veninder var født i februar og derfor stod Vigga faktisk til, at skulle i en gruppe uden alle hendes venner. Forinden havde der været ekstrem udskiftning af personalet og børnene havde i mange måneder kun været passet af to meget unge vikarer. De var rigtig, rigtig søde – men det var et alt for stort ansvar for de to unge piger. Tror aldrig Vigga har lavet så mange perleplader i sit liv. Det var ren overlevelse og der blev lavet perleplader dagen lang. Vigga havde ingen tillid til de voksne, hvilket er foreståligt da de konstant forsvandt. Det hun havde i den børnehave, som var vanvittigt betydningsfuldt for hende var hendes venner og nu prøvede de fandme også at tage det fra hende. Jeg var gal, jeg var ked af det, jeg var rasende. Jeg ringede til lederen – og jeg er altså ikke den grædende type – men jeg stortudede. Prøvede de bevidst at smadre børnene fuldstændig?! Ærlig talt følte jeg ikke de kunne byde dem mere. Men det kunne de tilsyneladende.
Først prøvede lederen, at sige de ting hun troede jeg gerne ville høre. Da det ikke virkede blev hun faktisk ret provokerende og sagde bl.a. at jeg ikke kunne forvente det var det samme personale som fulgte mit barn. Hun kom også med udsagn som, at det måske var godt for Vigga at få nogle flere venner end de to hun havde. Til det kunne jeg kun svare, at Vigga havde haft massere venner i den institution, men det er jo heller ikke let når de alle sammen stopper. Hun sagde også en masse andet vås som jeg har fortrængt.

Havde Vigga haft en dejlig børnehavetid, hvor hun havde været tryg, fået omsorg og stabilitet – så kunne vi have snakket om ovenstående. Men det hele havde været forfærdeligt i en lang periode, vi havde holdt i og støttet institutionen igennem en svær tid og nu fik vi endnu en gang lort i hovedet. Det var et mareridt.

Stort set hele institutionen flygtede. Seriøst. Hele stuer stod tomme. En del fra Viggas stue blev, men mange forsvandt også. Hvorfor forsvandt vi ikke?! Det er et spørgsmål vi stiller os selv hver dag. Det er kompliceret. Vi stod en dag efter et forældremøde og talte om det uden for børnehaven. En af de andre forældre påpegede at de fleste af os som var blevet var enten pædagoger eller folkeskolelærere. Det synes jeg var ret tankevækkende. Vi har alle virkelig forsøgt at støtte institutionen ved at holde vores børn der. Jeg tror hele tiden vi håbede på, at det hele nok skulle ændre sig. Jeg tror desuden at mange af os ved, at græsset ikke nødvendigvis er grønnere på den anden side. Der findes vanvittigt mange dårlige børnehave her i København og jeg møder sjældent nogen som oprigtigt er glade for deres barns børnehave. Som oftest siger de at Vuggestuen er god og børnehaven mindre god.
Vi har skrevet side op og side ned til område amager, klyngeleder og leder. Der er i perioder blevet gjort lidt, men det har aldrig været godt nok.

Vi skrev hende faktisk op til en anden børnehave og hun fik tilbudt en plads sidste forår. Vi var meget, meget tætte på at rykke hende. Men hun havde nogle rigtig gode venskaber og hun havde ikke selv lyst til at skulle væk fra sine venner. Derfor vurderede (fejlvurderede) vi at hun skulle blive. Kort tid efter får vi beskeden om at de skal rykkes i grupper og det føltes meget bittert.
Viggas bedste veninde endte faktisk med at stoppe på grund af det. Selvfølgelig på grund af alle de års elendighed, men også fordi pigerne skulle skilles ad. Det må alligevel have påvirket lederen en smule for Viggas anden veninde kom i skolegruppen, selvom hun ikke skal i skole til sommer. Men jeg er stadig så gal på den leder, at jeg ikke kan kigge hende i øjenene!

Jeg kan se, at jeg har fået bandet lidt for meget i dette indlæg. Det ligner mig ellers ikke. Men den børnehave kræver fandme nogle bandeord.

Det er officielt; vi er forældre til en stor pige. Vigga skal starte i fritidshjem d. 3. april 2017. Det bliver en hel ny verden. En bedre verden. Forhåbentlig. Jeg skal være ærlig omkring, at Vigga går i verdens værste børnehave. Hvorfor har i så ikke flyttet hende tænker nogen nok. Ja, det spørger vi faktisk også ofte os selv om. Men nu skal hun i hvert fald stoppe.

Vi havde oprindeligt skrevet Vigga op til en meget lille friskole. Vi vidste godt at det var lidt et long shot at hun kom ind, men vi tog alligevel chancen. Vi (særligt Ea) havde forelsket os i hele deres vision. Hun kom dog ikke ind. Herefter prøvede vi at søge en folkeskole udenfor vores distrikt, men der kom hun heller ikke ind. Det er nærmest umuligt, at komme i skole uden for distriktet her i København – medmindre man skriver ungerne op til privatskole det sekund de kommer ud af livmoderen. Seriøst.

Vigga er kommet ind på vores distriktskole og den har lææææænge haft en dårligt ry. De sidste par år er det blevet lidt bedre, men vi har ikke været super interesserede i at tage chancer. Særligt fordi hendes børnehavetid har været så dårlig. Vi har dog hele tiden aftalt, at hvis hun endte på den skole ville vi gå ind i det med et positivt sind – og det gør vi. Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt, for at hun for en god skolestart og i det hele taget en god skolegang. Vi er dog også nået til et punkt, hvor vi ikke er i stand til at give noget flere chancer. Så fungerer det ikke, så skal hun noget andet. Men vi er fortrøstningsfulde efter at have været til infomøde på skolen, samt talt med skolelederen og andet personale.

Vores lejlighed ligger meget tæt på hendes kommende fritidshjem, hvilket er skønt. Hendes børnehave ligger ikke lige rundt om hjørnet, hvilket aldrig har generet os. Altså lige før jeg begyndte at arbejde fuldtid og hendes dage blev længere. I den forbindelse havde det været rart med en kortere afstand, således at hendes dage kunne blive ligeledes kortere.

P.t. er det nok mest Ea og jeg som glæder os til fritidshjemsstart. Jeg er sikker på det nok skal blive godt.